Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Islands Forfatning og Fremtid
Tuskhandel, hvor Bonden eller Fiskeren bytter sine Varer mod
dem, han har Behovj; men hvad Prisen angaar paa disse Varer,
har Bonden ingenting at sige. Købmanden bestemmer baade,
hvad han vil betale for de leverede Varer, og hvad han sælger
sine egne Varer for; dette er en naturlig Følge af, at de fleste i
Forvejen er gældbundne til Købmanden. Denne giver i Regelen
hellere end gerne Kredit; den benyttes ofle paa en letsindig Maade
af Folk, som derved kommer, om saa maa siges, fuldstændig i
Købmandens Vold, idet denne lader sin Debitor underskrive en
skriftlig Forpligtelse til udelukkende at handle med ham. Den ene
Købmand søger at trække den andens Kunder til sig, ved at love
bedre Priser, men da Kunden i de færreste Tilfælde kan bytte
Købmand, undtagen ved at bryde sin Forpligtelse til den første,
kan han vente en øjeblikkelig Proces, Dom og Eksekution, hvorved
han fuldstændig kan blive ruineret. En Følge af denne udstrakte
Kreditgiven er endvidere, at mange hensynsløst tager paa Kredit
uden at have nogen Udsigt til at kunne betale, og ihvorvel de i
saa Tilfælde kan tiltales for Bedrageri, hænder det dog meget
sjældent, at Købmanden angiver dem, og man kan nok sige, at
•Købmanden i det hele optræder hensynsfuldt over for sine
gældbundne Debitorer. Men at denne Ordning er uheldig, er
indlysende for alle og enhver. Dertil kommer, at Købmændene næppe
er til at bevæge til at betale Varerne med Penge, eller give deres
Kunder Penge; derfor findes der Egne af Landet, navnlig de mere
afsides liggende, hvor Synet af et Pengestykke ligefrem er et
Fænomen. Al Samhandel mellem Bønderne indbyrdes er derfor
umulig, undtagen gennem Byttehandel eller med Anvisning paa
Købmanden. Største Parten af de offentlige Afgifter og
Kommuneskatter betales derfor med Anvisning paa Købmanden. Køber
denne undtagelsesvis Varer for Penge, sættes Prisen for dem meget
lavere end ellers; og faar Kunden Penge af Købmanden, maa han
i mange Tilfælde betale 6 pCt. af dem.
Indtil 1872 fandtes der ikke et eneste Pengeinstitut i Landet,
hvorfor Pantsætning var saa godt som ubekendt, undtagen til
Købmanden. Men i det nævnte Aar begyndte man at oprette
Sparekasser, som imidlertid var altfor smaa til at kunne gavne
synderlig. I Aaret 1885 blev der endelig oprettet en Landsbank i
Reykjavik paa den Maade, at den modtog til Laans af
Landskassen indtil en halv Million Kroner i Sedler, der udstedtes paa
dennes Vegne, og ikke ere indløselige; dette Beløb er senere blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
