- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
45

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 Islands Forfatning og Fremtid

Danmark til Reykjavik, men der fandtes ingen Forbindelse mellem
de enkelte Landsdele. Nu gør Damperen 18 Rejser til Island, dels
direkte til Reykjavik, dels omkring Kysten, og desuden gaar 2
Dampskibe uafbrudt fra Midten af April til Midten af Oktober rundt
omkring Landet, og paa enkelte større Fjorde gaar der lokale
Damp-baade. Endvidere gaar der Skibe hele Aaret rundt for privat
Regning fra Danmark-Norge til Nord-Østlandet. Postvæsnet over
Land besørges af ridende Postbud, og Turene er tredoblede siden
1874. Samfærdselen til Søs kan derfor i det hele betragtes som
tilfredsstillende; over Land derimod staar vi langt tilbage for andre
civiliserede Folk, thi Jernbaner findes der ikke, og dem faar vi vel
næppe undtagen paa korte Strækninger. Men naar der er
tilvejebragt et ordentligt Vejsystem, hvad der er absolut nødvendigt, maa
Fremtidens Transportmiddel i Island over Land blive
Automobilvogne. Endelig staar vi overmaade isolerede fra det almindelige
Samkvem formedelst Mangel af Telegraf.

Telegrafsagen har staaet paa i mange Aar, men synes
endnu langt fra sin Afslutning, ja Udsigterne synes endog at blive
daarligere og daarligere. Og dog er Telegrafen nødvendig ikke blot for
selve Island, men ogsaa for de Nationer, der har vigtige Handels- og
andre Forbindelser deroppe, saasom Danmark, England og Norge;
endvidere er den nødvendig, fra meteorologisk Side betragtet, for
den almindelige Skibsfart. For nogle Aar tilbage forkyndte
Ministeriet Altinget, at det store nordiske Telegrafselskab havde taget
Sagen i sin Haand, og krævede kun et aarligt Tilskud fra visse
Lande; det fra Island forlangte Tilskud blev straks bevilget, og
ligesaa fra Danmark, men siden har man ikke hørt noget videre
til Sagen. Det kan ikke nægtes, at det har vakt ikke saa lidt
Misnøje i Island, at denne Sag synes at skulle visne fuldstændig
hen; der er derfor en stærk Tilbøjelighed hos de ledende Mænd
oppe i Island, til at holde paa, at Island selv skulde anlægge
Telegrafen, ved at optage et Laan i dette Øjemed. Island er ikke
blot aldeles gældfrit, men har ogsaa en Million Kroner i
Reservefond. Denne Sag er for Island ogsaa en Livssag, thi saa længe
det ingen Telegrafforbindelse har, regnes det ikke til de civiliserede
Lande, og dertil kommer det uvurderlige Gavn, det vilde have for
Handel og Fiskeri, hvis en saadan Forbindelse fandtes; at en i
selve Landet bosat Regering i første Række vilde tage sig af en
saadan Sag, anses for aldeles selvfølgeligt.

Vor Lovgivning er i mange Henseender uheldig, dels er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free