Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tre Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Tre Digte
Det tænkte jeg tidt, naar jeg stod
og fulgte din flyvende Fod:
Jeg kunde vel standse mer end din Fod —
Aa kære, du lover mig, husk paa,
jeg danser ikke — men jeg kan gaa.
Gaa glad i den Grav,
min Livslængsel rejste mig af.
Liv vandt jeg, dig fandt jeg, jeg bad, og du gav,
jeg elsker, jeg lever, og jeg kan dø.
Nu lever jeg — og nu kan jeg dø.
II
Et Barn kan rumme
saa haabløst et Savn,
at siden som voksen
man véd knap dets Navn.
Et Barn kan lide
saa trøstesløs Ve
som siden kun sjelden
den voksne maaske.
Jeg véd, jeg var selv kun
en otteaars Dreng;
tre Aar lille Mor
laa syg i sin Seng;
hendes Kinder blev hule
og graat hendes Haar,
jeg saa det, forstod det,
som Børn forstaar.
Den kvalfulde Hoste,
den Kraftløshed —
at hun, som jeg elsked,
uhjælpelig led —
Hvad gjaldt dér, hvad hjalp dér
en Barnesjæls Glød?
Den sluktes i Rædsel
ved Domsordet: Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
