Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tre Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Digte
53
Sauls Afmagtsaan^l, den tunge, selvfortærende,
hvad véd jeg Tal? de myldred ud af Krogene,
sukkende, tryglende og tænderskærende,
en Storm, et stormført Hav, knurrende, kogende —
Vellystens Aand, og Vredens Aand, og klagende
Genfærd af Ungdoms Haab, og hændervridende
Skygger af Udaad kom i Mørket dragende,
alle de uforskyldt og selvskyldt lidende.
De stumme hylede, de halte hastede,
i Kærlighedens Lys de tæt sig lejrede:
„O frels os, du, som ser til de forkastede!
Befri os, du, som over Døden sejrede!" —
Den Gang Guds Søn hin Underverden gæstede,
kaldte han Folket dér til al sin Herlighed —
Sligt magter kun den pinte, den korsfæstede,
den gennem Helveds Gab nedfarne Kærlighed.
Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
