Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Krabbe: Kommunedommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Kommunedommer 56
Samme Lov gav ham Domsmyndighed (indtil 100 francs uden
Anke, indtil førsté Instans’s Værdigrænse under Anke) i forskellige
Sager mellem en Gæstgiver eller Værtshusholder og en Gæst,
mellem Vognmænd og reisende, fremdeles i Sager angaaende det i
Frankrig hyppigere end her opstaaende Spørgsmaal om Ammeløn;
endvidere (under Anke) i Sager om Vandingsanlæg, om forskellige
Bygningsforhold, naar Ejendomsretten ikke omtvistes, i
Kostgænger-spørgsmaal indtil 150 fr. om Aaret m. fl. Sager.
Han kan med Bevis virkning forsegle og løse Segl, men uden
at kunne paakende de deraf opstaaede Tvistigheder. Til Edfæstelse
af Værger og Kuratorer er der ogsaa tillagt ham Myndighed.
Anke af hans Domme og Kendelser i de Tilfælde, hvor disse
er paaankelige, kan ikke iværksættes tidligere end tre Dage efter
Dommen og ikke senere end 30 Dage derefter.
For hver Fredsdommer er der to Suppleanter, hvoraf en i
Fredsdommerens Forfald træder i hans Sted. Medens den engelske
Fredsdommer er ulønnet, har man i Frankrig, — hvor man indførte
det hele med ét Slag, tilmed paa en Tid, da Loven ikke kunde
gøre Regning paa frivilligt Arbejde af de for en stor Del mod
Reformerne vrangvillige besiddende Klasser, og hvor man desuden
straks stillede og vedblivende stiller store Krav til Fredsdommeren
i Henseende til Tid og Arbejde, — tillagt ham Løn, som nu udgør
fra 1800 til 2400 fr., i nogle enkelte Tilfælde mere. Men man
er i Henseende til de personlige Egenskaber bleven ved den
oprindelige Bestemmelse, der nu er formuleret saaledes, at enhver
Franskmand, der er 30 Aar gammel og i Besiddelse af sine
borgerlige og politiske Rettigheder, kan udnævnes til Fredsdommer. Det
er altsaa ikke en Gennemgangspost paa Embedsvejen, men en
Blivestilling for en i Kantonet bofæstet, anset Mand.
Erfaringen har vist, at den grundlovgivende Forsamling i 1790
var ualmindelig heldig i — efter engelsk Forbillede — at skabe denne
Institution. Dens Virksomhed er gaaet meget godt, og gennem
den Række af Revolutioner, som siden da har omstødt eller
omstøbt saa meget i Frankrig, har Fredsdommer-Institutionen staaet
urokket, udviklende sin Forretningsgang, alt medens dens Omraade
ved Anordninger af 26. September 1842, 28. Oktober 1854 m. fl. er
udvidet til ogsaa at omfatte Algier og de øvrige Kolonier (hvor
Aldersbetingelsen for Adgang til Fredsdommerstillingen er sat ned
til 25 Aar). Kun i én Henseende har de politiske Begivenheder
sat Spor i Institutionen; det er naturligvis i Henseende til Valg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>