Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Krabbe: Kommunedommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Kommunedommer
59
af Øvrighedsposternes Tal, eller ogsaa maa saavel Dommernes som
Øvrighedernes Tal bringes en Del ned.
Det sidste vilde sikkerlig være det for Befolkningen værste.
Derved vilde jo nemlig en stor Del af Befolkningen komme fjernere
baade fra sin Dommer og fra sin Øvrighed, og dette vilde blive
en meget følelig Ulempe.
At formindske Øvrighedernes Tal og lade Dommernes blive,
som det er, vilde ogsaa langtfra tilfredsstille; thi naar alt kommer
til alt, er det Befolkningen fuldt saa magtpaaliggende at have
Øvrigheden nær som at have Dommeren i Nærheden.
Det, som sikkerlig vil være det rette, er: efter at man ret
grundig har fjernet alle ikke egentlig dømmende Forretninger fra
Dommerembederne, da at formindske disses Tal til knap Halvdelen,
medens Øvrighedsembedernes Tal forbliver tilnærmelsesvis det samme
som nu.
Naar Befolkningen da kan faa sine Skøde- og Pantebogssager,
sine Skifteforretninger, sine Testamentsbekræftelser og
Vekselprotester b. s. v. besørgede paa samme Embedskontor som hidtil, vil
det føles som en mindre Ulempe, at Retten kommer en Del
fjernere.
Men en Ulempe bliver det dog altid. Og til væsentlig at
fjerne denne — ja, til at give det brede Lag af Befolkningen i de
fleste Tilfælde langt bedre Kaar end hidtil i Henseende til at have
en Retsafgørelse i sin Nærhed — frembyder der sig da ganske
naturligt det Middel, som ogsaa i og for sig vilde være saa
særdeles anbefalelsesværdigt: stedlig Lægdommer i Smaasager. En
Kommunedommer kan vi kalde ham; denne Betegnelse
fremkalder for Tanken nogen Forestilling baade om Begrebet og om
Begrænsningen.
Det er nu saa heldigt, at vi paa Landet har en fortræffelig
Kerne til Udvikling af en saadan Instititution; det er den i
Henhold til Tyendeloven af 1854 af Sogneraadet valgte Forligsmægler
i Tyendesager (med Suppleant), hvis Virksomhed ved Lov af
4. Marts 1857 blev udvidet til ogsaa at omfatte Aftægtssager. Hans
Herkomst — fra Valg af Sogneraadet — er den bedste;
Stedbegrænsningen for hans Virksomhed er passende. Befolkningen er
vant til ham. Tillægger man ham en rimeligt begrænset
Domsmyndighed og giver ham den dertil svarende Betegnelse, er der
ingen Tvivl om, at det at blive udset til denne Post vil blive anset
som en stor Ære og blive skaltet, og at man Landet over vil se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
