Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Tre Portrætter af Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Tre Portrætter af Carlyle 70
levede saa fjernt. Og Konsistorium svarede, at naar Goethe kunde
give Carlyle en Anbefaling, maatte han være lige saa gal som han,
hvorfor den var værdiløs.
Og saa en skøn Dag stod Carlyle som Æresrektor for det
Universitet, der havde vraget ham som Lærer. De Bøger, der
syntes kun at skulle bringe ham Fattigdom, udkom i store Oplag
og bragte overflødig mange Penge til det lille Hjem i Chelsea,
hvor han boede i 40 Aar. Ungdommen beundrede og elskede
ham. Selv Regeringen, der i England er meget langsom til at
anerkende de kunstneriske, videnskabelige eller litterære Fortjenester
— med Rette, fordi den, der vinder frem, alligevel har store
Muligheder for at faa sin Løn — flk Øje paa ham. Disraeli, dette
jødiske Meteor, der spændte sig for Reaktionens, Chauvinismens
og Højkirkens Vogn, tilbød ham en Pension paa 800 Pd. St. og
en Orden, der kun gives Generaler og Statsmænd. Begge blev
afslaaet med Tak.
Det er den bondefødte Sejrherre, den højt hædrede, hvem Hyldest
og Ros ikke steg til Hovedet, og hvem Modgang ikke gjorde bitter,
som aldrig kom ud over sin store Smerte over Livet, men dog
bevarede sit Haab og Fortrøstning til at Menneskene blev ledede af
Gud, hvem Millais havde malet
Den tredje Maler, James Mc Neil Whistler har set Carlyle
saaledes, som England forfærdedes over at lære ham at kende
gennem hans Ven, Historikeren Froudes Biografi, et Billede, som de
haardnakket nægter at anerkende, fordi det er saa fortvivlende sandt.
Whistler er Amerikaner. Han kæmpede for at vinde
Anerkendelse, og Paris laa en Dag for hans Fødder. Men enhver
Amerikaner er opdraget med en vis Ringeagt for Paris. London
er Verdens Hovedstad og tager ikke sine Ordrer fra Paris. Dens
Stempel alene gælder for at være blaat. Og den vilde ikke sætte
det paa Whistlers Kunst. Han gik saa stik imod alt, hvad der
var engelsk Tradition i Maleriet, dette, at Farven skulde bruges
først og fremmest til at vise Tingene, deres Omrids, Form og
Udseende. Man skulde kunne kende Tingene. Et Hus skulde
være et Hus og en Kat en Kat. Farverne skulde staa klare,
næsten skingre, ikke glide over i hverandre, men staa skarpt ved
Siden af hinanden. Og her kom han, hvis Farver knap kunde
kaldes Farver, kun ubestemte Toner, der udviskede alle Former,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
