Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Tre Portrætter af Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Tre Portrætter af Carlyle 72
Stokken. Haar og Skæg er ikke sølvhvide og silkebløde, Ansigtet
ikke rødmusset, Øjnene ikke klare og blaa. En trist,
ubestemmelig gulgraa-brun Farve staar i forskellige Toner. Ansigtet er
magert, fortrukkent, Mundvigene bøjet stærkt ned. Munden taler
ikke, Øjnene ser ikke.
Da Carlyle stod som Æresrektor i Glasgow og blev hyldet af
Englands og Skotlands Videnskab, Fornemhed og Ungdom, sad
hans Hustru, der havde en saa stor Andel i den Hyldest, hjemme
i London. Hun havde i en Menneskealder set hen til den Dag. Da
den kom, strakte hendes Kræfter ikke til længere. Mens han var
borte, døde hun ubemærket i sin Vogn, midt i Vrimlen i Hyde Park.
Og saa først forstod han, hvad han havde ejet. Han
samlede hendes Breve1, og han, der som ingen anden havde forstaaet
at tyde de dødes Breve, lærte her for første Gang sin Hustrus
Pilgrimsgang at kende. Hun, den fine, forvænte, begavede Kvinde,
havde giftet sig med Bondesønnen, fordi hun beundrede ham. Og
saa havde hun fornægtet sig selv, givet Afkald paa alt for at
tjene ham til Trappestige. Hun havde støttet ham i de onde
Dage og aldrig fristet ham til at slaa af paa Fordringerne til sig
selv; hun havde fjernet hver Sten fra hans Vej, holdt alle
Forstyrrelser borte fra hans Arbejde. Han havde modtaget ethvert
Offer uden at lægge Mærke til det, end sige takket for det. Nu
først erfarede han det. Og hans Liv fyldtes af Selvbebrejdelser.
Der kom ældre og yngre Beundrere og Venner til ham for at
live op i hans Ensomhed, sprede hans Tanker, spadsere med ham.
Den, som var ham kærest, var den højtbegavede Historiker Froude,
der blev hans Eksekutor og Biograf. Han gik en Dag med
Carlyle, da denne bebrejdede ham, at han ikke troede paa Gud.
Froude svarede dertil blot, at han ikke kunde tro paa en Gud,
som han ikke kunde se gjorde noget. Og Carlyle gik en Stund
tavs; det var saa aabenbart, at han kæmpede med noget, og
Froude ventede et lidenskabeligt Udbrud af Harme. Saa endelig
sagde han helt stille og selvopgivende: Han gør ingenting.
Det var Dommen, han udtalte over sit eget Liv. Han troede
ikke længer paa sin egen Livsgerning.
Det er den Carlyle, Whistler har fæstet uden Farver paa Lærredet.
Theodor Bierfreund
1 Oversatte og udgivne af Frk. Marie Pingel, der indleder dem med en
fin Karakteristik af Carlyle og hans Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
