Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællingen
87
„Dédé . . . friskt Navn med de to smaa Smæld paa Tungen. Friskt
uberørt Pigebarn! Og saa nobel af Tænkemaade som en hel lille
Prinsesse . . . Hvor var hun lækker!" Eller hør Forfatterens
renlivede Radikalisme skralde: „Det fladpandede og fladsnudede
Bourgeoisi", „Ikke kunde en Kastrat ha’ udfundet noget mere impotent
end den Moral, der nu sad i Højsædet, menneskelig og kristelig",
„hade Hoben og dens Tro", — det er som en Tale i
„Studentersamfundet". Præsten i Bogen er en ægte Schandorffer Anno 80;
naar han spiser, guffer han i sig som en Stork, men løfter dog nu
og da Øjnene ligesom i salvelsesfuld Taknemlighed over al den
Herlighed, der tilfalder ham, den Uværdige. Hos flere af vore
andre Unge, der som Hr. Poulsen deler sig mellem Videnskab og
Digtning, f. Eks. hos Dr. E. Rasmussen, træffes den samme noget
grønne Raskhed. Ingen er mere dogmatisk end Bog- og
Katedermennesker, oppe fra deres Hjernes Borg ser de Livet fra oven og
lægger sig det til Rette efter deres Logiks Forgodtbefindende og
lader deres Tanker uhindret og konsekvent løbe Linen ud.
Efterhaanden er det imidlertid denne friske, lovende
Ungdommelighed, som vinder Læseren. Det er virkelig en Gang en ung Bog
i god Forstand, en Bog af kraftig Overbevisning og med en frejdig,
Vilje. „Race"s Idé er den om Jordens og Markernes evige Hedendom
og Selvejendommens rankende, frigørende Virkning paa Folk. De
gamle jyske Proprietærslægter — lærer den — er Landets Marv og
Adel; i dem nedarves der en hedensk Naturtro, som al
Kristendom preller af paa, og herude, hvor man er Herre og Hersker paa
sin Gaard, bor i store, lyse Herregaardssale og rider over sine egne
Marker, her rankes der et Frisind op i Folk, som ikke bøjer Nakken
for noget som helst. Af denne Race skal Danmark genoprejses —
økonomisk, politisk, moralsk; af den skal Kristendommens
Usundhed og den moderne Kulturforkvakling og „denne Satans
tids-fjendske moderne Digtning" fejes ud; der skal skabes en ny Moral,
som er god og naturlig, nødvendig for Racens Renhed og Kraft ...
Noget af denne Race fornemmes virkelig i Erik og Jenny og
i Forfatteren med, — baade det dygtige Stof og den spændstige
Rejsning. Fraset et friskt Humor i Landlivsscenerne, synes det
digteriske Pund mig ikke stort, men der er utvivlsomt til Stede baade
den utaalmodige Forandringsiver og det sangvinske Arbejdsmod, som
kendetegner gærende Fremtidskræfter. Derfor er det rimeligt og et
godt Tegn, om Ungdommen lytter til Bogens kække Tale.
Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
