Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: G. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. B.
Hans Ild gaar højt nu som tilforn;
hans Hjærtes Hud blev aldrig Horn;
hvor Jordens Frugt er Vold og vrangt,
han stinges af den bitre Torn.
Vist har han gæstet Vanhaabs Bo,
har traadt paa mangen trøsket Bro,
har stridt i Trætheds sejge Dynd,
men aldrig faldt han slapt til Ro.
Den store Fælde staar paa Klem:
„Her er et lunt og hegnet Hjem;
far ind i Mag; bliv én af os!"
Men han blev aldrig én af dem.
Naar vel han syntes sikker nok,
da sprang han over Sten og Stok.
med Hjærtets Drift og Brand til Lov
og selv imod sin egen Flok.
III
Vor Vinters Slud og Is har voldt,
vort Sind forsagt forsigtigt koldt
er skrumpet ind og vendt til Værn
og søger Læ bag Mur og Bolt.
Hans Sjæl er Sommer; let og fuld
den stryger af den trange Uld;
den suger ind den rige Sol
som ædle Druers varme Guld.
Den vides ud og aander frit;
kækt over Landet gaar dens Ridt;
den stirrer aldrig bange hjem,
om ej den vover sig for vidt.
Og frodig bølger Livets Flod;
der svulmer Saft, der ildnes Blod,
og Ax og Ugræs, Blomst og Urt
faar Løv og Fylde bag hans Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
