Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
119
II
En saadan Natur er af de udkaarne og venter blot Tidens
Fylde. Langsomt, men sikkert voksede sidst i Treserne Kaldet op
i Georg Brandes. At udrede de historiske Forudsætninger og den
historiske Situation, som krævede en bestemt Gerning taget op og
lagde den paa den unge Æstetikers Skuldre, det hører ikke hjemme
her. Mennesketankens uindskrænkede Selvstyre var bleven
proklameret af det 18. Aarh.s Rationalisme og den tyske idealistiske
Filosofi, og Personlighedens moralske Selvraadighed havde været
Rousseauismens og den begyndende Romantiks Religion, — og
dette Dobbeltprogram, som Aarhundredet saa snart igen havde
svigtet og bekæmpet, endnu inden det vel var naaet til’
Danmark, det var, én Gang formuleret, ikke til igen at udslette af
Aanderne, og rundt om i Samtiden var det bleven udformet igen paa
ny, moderne Grund, — og Brandes var efter sin Natur og sit
Standpunkt udkaaret til at gøre det gældende i Danmark. Fra
Venstre-hegelianisme og Feuerbach, fra Kierkegaard og Bröchner, fra
Heine og George Sand — rundt om fra havde Læsningsindflydelser
arbejdet sammen i den unges Sind med hans egen Naturs
lidenskabelige Vilje til at tænke igennem uden Pardon og leve Livet
for fuld Kraft uden Hensyn. I Stridsskriftet „Dualismen i vor nyeste
Filosofi" (1866) proklamerede han den frie Tanke som sin
Herskerinde og brød en Lanse mod det R. Nielsenske Mæglingsforsøg
mellem Tro og Viden. Med Oversættelsen af Mills „Kvindernes
Underkuelse" (1869) indledte han sin moralske og sociale
Fri-gørelseskamp. Men havde 1864 været den første ydre Rystelse og
Opstramning for ham, som for de bedste af hans jævnaldrende,
saa var det 1870—71, som blev den afgørende Revolution i Brandes’
indre og ydre Liv.
Han kom som nypromoveret Doktor ud paa den traditionelle
Udenlandsrejse og fartede Europa rundt. Maaske aldrig siden Holbergs
„Vandreaar" nogen ung Dansk er sluppen ud af den hjemlige Fold
paa de store, rige Græsgange med en fyrigere Tumlelyst i
Lemmerne og en friskere Appetit paa det frodige Grønne, der bødes.
Alle de Indtryk han opfatter, alle de Personer, han kommer
i Lag med, alle de Forbindelser han knytter, alle de i Luften
svirrende Sædekorn, han lader sig befrugfe af! Det er
Hengivel-sessiden, der er fremme i ham. Han tilegner sig de fremmede
Sprog, saa at deres Gloser og Vendinger lige indtil de sidste
Aai- gennemtrængte hans Dansk, og han lever sig saa fuldt ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
