Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
131
ningen af „Forklaring og Forsvar" kan man læse hans forundrede
Erkendelse af, hvor helt han havde forregnet sig i 1871 med
Hensyn til Stemninger og Magtforhold herhjemme. Forbitret og
formørket blev hans Sind — af den smaalige, uretfærdige
Behandling, han personlig mødte herhjemme, — af den Lunkenhed
og Tvetungethed, det Frafald og den Utaknemmelighed, han fandt
hos adskillige, som han troede paa som Venner og som skyldte
ham adskilligt, — af den Ebbe og Stilstand, som i 80erne for en
Tid afløste den rige, kraftige Bevægelse, der var bleven vakt
i Halvfjerdsernes litterære Liv — af de nye Rørelser, som i 90erne
paa mange Punkter i vort Aandsliv syntes ham en Reaktion mod
hans Retning, — af al den Uret og Voldsmagt, al den
Fordummelse og Formørkelse, som hobede sig op i Indland og Udland og
som han følte i sin Sjæl som en personlig Lidelse. I hans ildfulde,
alt forstørrende Fantasi voksede disse Ting og nedfældede en dyb
Mistænksomhedens og Bitterhedens Patos i ham. Omvendt øvede
ogsaa den Tilslutning, han fandt, den Magt, han hurtig naaede,
og det Parti, der hyldede ham som Høvding, deres
Tilbagevirkning paa Brandes. Det maatte have været en overmenneskelig
Karakter, som skulde have staaet for en Dobbeltild af Had og
Begejstring, af Forfølgelse og Underkastelse, som Brandes omgaves af.
Ufordragelighed, Herskesyge, Selvoptagethed har Brandes mange
Gange faaet Skudsmaal for; den Myndighed, hvormed han i
„Shakespeare" kan skrive: „Svaret lyder", „Det rette er", den
Selvfølelse, der svulmer op som en ond Byld af ham ved det
mindste Tryk fra Omverdenen, den Liberalitet, hvormed han
uddeler velklingende Titler til alle anderledestænkende — alt sligt
er oprindelige Naturtræk i Brandes, men som hans abnorme
Position har drevet ud i det abnorme. Da han i 1889 opdagede
Nietzsche og gjort sig til Herold for ham, var det virkelig som om
en Hovedside i Brandes’ Aand havde fundet det forløsende Ord:
den aristokratiske Individualisme tvært imod Dannelsesfilisteri og
fællesmenneskelige „Hjordfølelser", — den skrankeløse Selvbekræftelse
og Livsbekræftelse tværtimod alle Former for Askese, — den
kunstneriske Instinktkultur tværs mod alt tillært og reguleret. For anden
Gang bragte han nu, med sin aristokratiske Radikalisme, et frugtbart
og befriende Røre i Nordens tænkende Ungdom. Alligevel:
efterhaanden som han maatte se paa, hvordan al Slags pygmæagtig
Selvsyge og tørhjertet Interesseløshed overfor Medmenneskene straks
tog sig Nietzsche til Indtægt og hyllede sig i hans Overmenneske-
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
