Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Georg Brandes og Kampen for Retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
135
ninger og Tilstande", Poul Møllers „Kunstneren mellem Oprørerne",
— sete med Nutidsøjne og som Modsætning til den moderne Tid
bliver disse to Generationers Mænd dog kun to Alen af ét Stykke,
én Aandsform med to forskellige af Tidsaanden bestemte Slags
Indhold. Den Skavank ved vor ældre Litteratur, Brandes i
Indledningsforelæsningen til „Hovedstrømninger" med Styrke fremdrog
blandt sine Anklager, at den var udgaaet fra Universitetet,
frembragt af smaa Embedsmænd, var ogsaa Ulykken ved vor Politik.
Det var Embedsmandsvælde, vort politiske Liv led under, det var
en doktrinær Statsret fra Universitetet, der ødelagde vort
Forfat-ningsliv og unddrog det social Udvikling.
Skønt Brandes aldrig har været nogen Beundrer af vor
hjemlige Venstrepolitik, skønt han næppe til noget Tidspunkt har billiget
dens Maal eller dens Midler, skønt det har forekommet ham, at
den Naivetet, den nationalliberale Politik havde taget i Arv efter
den lilterære Skole, hvor den havde faaet sin Opdragelse, som en
Genganger paa ny aabenbarede sig i Venstres Politik, gav denne
Politik ham dog et godt socialt-politisk Rygstød. Men i langt
højere Grad høstede Venstres Politik Fordel af Brandes’s Kamp.
Det viste sig snart for Venstres Førere, at de var daarligt hjulpne
med at vinde Stemmerne paa Valgdagene, naar dog trods al
Talmajestæt de andre i den offentlige Mening vedblev at være det
herskende Parti. Netop fordi Venstre førte Krig mindre mod et
politisk Parti end mod en Kultur, mægtig ved sin berømte Fortid
og stærk i Nutiden, fordi den havde Landets Embeder inde, og
alt, hvad der var officielt i Landet, bekendte sig til den, kunde
Partiet udmærket bruge den litterære Skole, Brandes blev Fører
for. Her var en ny Kultur at sætte op imod den gamle. Her var
Digtere, Videnskabsmænd, Kunstnere, Jurister og Journalister, alt
hvad Partiet trængte til for at splitte og vinde Dannelsen.
„Del jer efter Anskuelser!" havde I. A. Hansen tilraabt
Købstæderne. Hørup optog dette Valgsprog, men saaledes, at han
særligt adresserede det til København. De gamle Førere havde
organiseret Demokratiet, bygget dets Mure og tækket dets Tag. Der
manglede et Indhold til denne Form. De Problemer, Brandes satte
under Debat, den Realisme i Tænkning og Digtning, han brød
Vejen for, lod sig fortrinligt omsætte i politiske Reformer.
Det Brændpunkt, hvori nu disse Impulser og Bestræbelser
mødtes, var Georg Brandes’s Personlighed. Hans lidenskabelige,
handlekraftige Temperament skulde synes at have bestemt ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
