Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Parelius: Hun var hvid! Skitse fra St. Croix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Hun var hvid!
Nu var Berg og hans Kone ældre Folk, den lille Pige var
bleven voksen og smuk. Hun var igen hver Søndag paa Værftet
og havde fine, hvide Kjoler paa med Baand og Broderi; hvor
hun fik dem fra, vidste man ikke, men fin og smuk saa’ hun ud!
Der er ikke meget, der forbliver skjult for ens Naboer og
Genboer i saadan en lille By; men Bergs vidste Folk virkelig
ikke rigtig Besked med. De havde kun ét Tyende, som i sin Tid
havde været Nanna1) hos gamle Berg og passet denne Mr. Berg
fra han var Baby.
Gammel var hun, men just saa døv og uforstaaende og vrøvlet,
som hun gjorde sig, naar man vilde pumpe hende om hendes
Herskab, nej, det troede Folk nu alligevel ikke, hun var.
Hvad kunde der være foregaaet! — man snakkede dæmpet —
fortalte et og andet om gamle Mr. Berg, der havde været saadan en
god Mand, og denne Mr. Berg — flere af Flokken huskede ham
som en lille Dreng med gule Krøller.
Pludselig sprang det Rygte op, at Amerikanerinden havde
taget Gift, det mødtes med et andet om, at der var noget med
Datteren, man vidste ikke rigtig hvad; — oppe fra Huset hørtes
ikke en Lyd. Man forsøgte at komme ind paa Gaardspladsen, men
Porten var lukket.
Der kom stadig nye Elementer til — Klokken var henved 12,
og Solen ... ja Solen var som Sol er i Troperne ved Middagstid,
naar der ikke er en Sky paa Himlen; men om der saa havde
været 10 Sole af samme Slags, vilde dette Publikum søge at faa paa
det rene, hvad der foregik i det Hus, og hvad Politiet havde dér
at gøre. — Man var bleven træt af at gætte; de fleste stod og
hang, gabede og vred paa sig, men med de sløvede Øjne som
sugede fast til de tillukkede, ormædte Jalousier.
•Pludselig kom der Røre i de yderste Rækker — det
forplantede sig indefter; man gjorde omkring og stirrede ned ad Gaden
mod Værftet; der blev Raaben og Skrigen, Kvinderne satte
Hænderne i Siden og svansede med Bagdelen; Mændene lo og
brølte op. Den, der var Genstand for denne smigrende
Opmærksomhed, var et stort Negerfruentimmer med et gammelt, rynket
Fjæs, det hvide i de smaa stikkende Øjne gennemkrydset af
Blod-aarer og Turbanen skævt paa Hovedet. Armene — magre og senede
med udspilede Fingre — virrede rundt i Luften som Møllevinger.
*) Fælles Benævnelse for alle Barnepiger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
