Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
Ordning; de afgør, hvad deres Overbevisning eller Trosbekendelse
er — enten de har éns eller forskellig Tro — og paa hvilken
Maade de i Samfundet vil „dyrke Gud" efter deres Overbevisning.
Staten har ikke længer i noget Samfund (heller ikke i Folkekirken)
„Magt over al Kieresiet, at anordne al Gudstjeneste", tilmed da
den derom handlende Artikel i Kongeloven er ophævet. Denne
almindelige Borgerret har alle Borgere — selvfølgelig ogsaa alle
Medlemmer af Folkekirken, deriblandt Præsterne. Folkekirken
betragtes jo (se § 78) som „anerkendt Trossamfund"; § 3’s Bestemmelse,
at Folkekirken understøttes af Staten, viser, at Folkekirken, der
jo bevislig er et snævrere Samfund end det borgerlige, betragtes
som et fra Staten forskelligt Trossamfund og ikke som en
borgerlig Statsindretning; det var meningsløst at byde, at en
Statsindretning (f. Eks. Hæren, Domstolene) skal understøttes af Staten,
hvad der følger af sig selv. Desuden skal „Folkekirkens
Forfatning ordnes ved Lov", den er altsaa ikke som Statens ordnet i
Grundloven, og da endvidere kun et Samfund kan have en
„Forfatning", er ifølge det nævnte den evangelisk-lutherske Kirke eller
Folkekirken et fra Staten forskelligt, i Landet anerkendt
Trossamfund med alle de et saadant og dets
Medlemmer ifølge Grundloven tilkommende Rettigheder.
3) Om dette Samfund, som Grundloven forudsætter
eksisterer „i Landet", bydes i § 3: „Den evangelisk-lutherske Kirke er
(o: skal være, Grundloven indeholder jo kun Bud, ingen blot
historisk eller statistisk Oplysning) den danske Folkekirke (som ikke
defineres) og (skal) som saadan (i sin Egenskab af den danske
Folkekirke og ikke særlig som den evangelisk-lutherske Kirke)
understøttes af Staten", der selv ved sine almindelige Faktorer
afgør Understøttelsens Maade (blot pekuniært eller tillige
„moralsk") og Udstrækning. Det er i „Danmarks Riges Grundlov"
selvfølgelig kun den „i Landet" eksisterende evangelisk-lutherske Kirke,
der omtales og skal „understøttes"; den evangelisk-lutherske Kirke
er ikke et videre Begreb end „den danske Folkekirke" (som hvis der
stod: det bestaaende Trossamfund, der hører til den
evangelisk-lutherske Kirke, er den danske Folkekirke). I Udkastet stod: „Den
evangelisk-lutherske Kirke er som den, hvori den overvejende Del
af Folket befinder sig, at anse som den danske Folkekirke";
men Udvalget fandt det „ikke nødvendigt i Paragrafen selv at
begrunde dens Bud"; „er" er altsaa et Bud. Selvfølgelig er den
evangelisk-lutherske Kirke det Samfund, som den overvejende Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>