Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
underskreven af 7 Fyrster og 2 Raad var den et Vidnesbyrd
om deres og deres „Prædikanters" Tro; den var heller ikke
efter 15B6 antagen som Trosbekendelse af den danske Kirkes
Medlemmer og sikkert kun kendt af et forsvindende
Mindretal. Den danske Kirke, grundet af Ansgar, havde før og
efter 1536 bekendt den apostoliske Trosbekendelse o: den
katolske Kirkes Tro i kort Begreb; herpaa var alle døbte.
Statsmagten havde 1536 paa Rigsdagen — bortset fra Spørgsmaalet om
dens Lovlighed — kun bestemt „at der skulde tilskikkes andre
kristelige Biskopper og Superintendenter, som kunde prædike det
hellige Evangelium og Guds Ord og den hellige kristelige Tro."
Kongen lovede fremdeles i Haandfæstningen „over alting" at
„dyrke Gud og hans hellige Ord og Lære . . formere . .
haand-hæve .. beskærme til den hellige kristelige Tros Forøgelse" (Chr.
III’s og de følgende Kongers Haandfæstninger). 1539 befalede
Kongen og Rigsraadet — med tvivlsom Ret — Indførelsen af en
ændret Gudstjenesteordning, dog kun rent provisorisk: den skal
„holdes" „uden saa er, at udi et almindelig fri Ghristelig generali
Concilio anderledes besluttes og samtykkes, Da ville vi (Kongen og
Rigsraadet o: Statsmagten) altid skikke os derudi, som fromme
Christne bør at gøre". Antagelsen af nogen anden Tro befales
end ikke her. Da Lovgivningsmagten selv havde sat nævnte
Forbehold, var Loven som rent verdslig Lov (den var naturligvis ikke
forpligtende for Kirkens Medlemmer som saadanne) kun i
Eftertiden forpligtende, for saa vidt der ikke paa det omtalte Koncil,
der holdtes i Trident 1545—63, var besluttet anderledes:
Konciliets Afgørelse havde Statsmagten paa Forhaand underkastet sig.
Ved Statskupet flk Christian III selvfølgelig ingen „Ret", men den
Kongerne i Haandfæstningerne paalagte Forpligtelse, der var
aldeles af samme Natur som deres Pligt til før B eformationen at
beskytte Kirken (se Frederik I’s Haandfæstning), gav dem en
vis Ret til at tage sig af Kirkens Sager, men, da Folket som
Helhed altid i religiøs Henseende havde været suverænt i
Danmark over for Kongen (det var omvendt Kongen, der skulde dele
Folkets Tro), var Retten indskrænket til at styre overensstemmende
med Guds Ord o: hvad der af Folket ansaas som Guds Ord.
Folkets Tro har utvivlsomt ændret sig langsomt og kun delvis
efter 1536; den nye Kirkeordning var jo ikke Genstand for
videre synlig Modstand; men Folkets religiøse Ret var ikke
bortgivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
