Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
Kirkes Grunddogmer med en kort — med denne Kirkes Lære i
det hele stemmende — Forklaring og kunde vist i 1665, men
næppe nu, være et omtrentligt Udtryk for „ Vores * o: Folkets
virkelige Tro. I Worms derimod har Luther, staaende over for
Kejseren paa Rigsdagen, enten hævdet sin Ret til at tro og
lære efter sin Samvittighed uden Hensyn til den verdslige Magt
o: Religionsfrihedsprincippet eller („Paven og Kirkeforsamlingerne
alene tror jeg ikke paa") forbeholdt enhver (jfr. „hvad der er
krøbet ud af Daaben . . er viet til Præst, Biskop og Pave" og
kan „dømme hvad der er ret eller uret i Trossager") Ret til at
tro, hvad der efter hans Overbevisning er Sandhed eller Skriftens
sande Mening, selv om det strider mod Pavens eller Kirke
forsamlingernes Afgørelser. Saa vel om det første (§ 76) som om det
sidste Princip (o: Retten til at følge sin Overbevisning) vil der
vist kunne tilvejebringes Enighed blandt Folkekirkens Medlemmer
uanset deres forskellige Tro; men derved ophæves jo enhver
Betingelse; og hvad der saa endelig skal forstaas ved „luthersk",—
ja det maa jo — hvis der endelig skal en Afgørelse — selve
Samfundet afgøre. „Evangelisk" er jo lige saa uklart. Er der
tænkt alene paa det nye eller ogsaa paa det gamle Testamente?
hvilke Skrifter anses for kanoniske og inspirerede? alle de af den
katolske Kirke antagne eller blot de af Luther antagne (han
forkastede flere) eller de fem af Tybingerskolen som ægte anerkendte?
Er de inspirerede eller indeholdes der kun i dem et Evangelium
(Harnack), som den enkelte selv maa finde? Hvilken er saa den
rette Fortolkning af Skriften? Luthers (i den lille Katekismus) eller
f. Eks. Uffe Birkedals? Paa saadanne Spørgsmaal maa jo selve
den evangelisk-lutherske Kirke (de c. 2,4 Mill.) først give Svar,
før „den evangelisk-lutherske Kirke" kan blive et klart Begreb.
Allerede Paludan-Müller hævdede, at § 3 ikke gav Regeringen
„uomtvistet Ret" til at „affordre" Præsterne „Forpligtelse paa
Bekendelsesskrifterne". Kultusminister Madvig, der hævdede, at de
i Danske Lov nævnte Bekendelsesskrifter var forudsatte,
indrømmede, at det „i Kirkeforfatningen eller under det kirkelige
Liv, som udvikler sig i Følge Kirkeforfatningen", skulde afgøres,
„hvor bindende de skulle være for den enkelte"; men, da det
er paa dette „hvor", at alt kommer an, og Kirkeforfatningen
ikke er ordnet, kan det altsaa nu ikke afgøres. Desuden: den
latinske Præsteed, der vedblev, var uklar: „arbejde paa, at den
himmelske Lære, indeholdt i profetiske og apostoliske Skrifter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
