Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
steren) som Domstolene uden Ret til at skride ind, (hvad der jo
imidlertid faktisk er sket). Der er i Følge Gru ndloven
„Præstefrihed", men den kan indskrænkes ved Lov (§ 75). Der
kan altsaa heller ikke, før Samfundet har vedtaget en Tro,
kræves Bekendelse af en bestemt Tro som Betingelse for
Med-lemsret eller særlig Valgret i Folkekirken; da derimod Folkekirken
er et Trossamfund, hvis Formaal er Gudsdyrkelse (§§ 76 77) er
det fuldt berettiget som Betingelse for særlig Valgret at sætte et
højtideligt Løfte om, at vedkommende vil i Folkekirken dyrke Gud
efter sin bedste Overbevisving (§ 76). Selv den apostoliske
Trosbekendelse, som faktisk alle er døbt paa og som er bekræftet af
saa godt som alle ved Konfirmationen (hvilken Trosbekendelse der
formentlig hentydes til i Præsteløftet: „bekæmpe .. Lærdomme som
strider mod Folkekirkens Trosbekendelse . .", der næppe kan være
identisk med „symbolske Bøger") kan næppe, uagtet den har 1100
Aars Hævd i den danske Kirke, kræves som Betingelse, da
Samfundets Medlemmer ikke som fuldmyndige har bekræftet den.
5) Grundlovens §75: „Folkekirkens Forfatning (a:
dens Styrelsesform m. m.) ordn es (o: sk al o rd nes) ved Lov"
Den er altsaa ikke ordnet hverken i Grundloven eller
paa anden Maade og kan kun ordnes ved Lov. Da der i
§ 76 (jfr. de følgende §§) er sat snevre Grænser for Statsmagten ved
den Borgerne her givne Ret, maa denne Ret, som ogsaa
Folkekirkens Medlemmer har i Følge Grundloven, sikres dem
yderligere derved, at Folkekirkens Styrelsesform samt Medlemmernes
Rettigheder og Pligter bestemmes ved Lov. Da § 75 netop
undtager Folkekirkens Anliggender fra den i Grundloven trufne
Ordning af, hvorledes Statens („Rigets" § 11) Anliggender skal styres,
er Folkekirkens Forfatning ikke ordnet i Grundloven; og da
Folkekirken som saadan først blev til 1849, kan den, tilmed da
Kongeloven (Statskirkens Forfatningslov) er ophævet, ikke have
nogen bestaaende Forfatning; i begge Tilfælde maatte der staa
„omordnes". Det er soleklart at, hvad der skal ordnes, er
ikke ordnet, og en ikke ordnet Forfatning er ingen Forfatning.
Der er ikke noget „bestaaende Statsstyre" (saaledes Matzen). Paa
de Omraader — saasom „Sædeligheden", „den offentlige Orden",
Skattevæsen, Kirkens „Understøttelse" af Staten o. s. v., — som endnu
er undergivne Statsmagtens Ordning, er Forholdet mellem
Statsmagten og Borgerne det samme som før 1849, og det er her kun
Regeringsformen (§ 1) der er forandret, — saa at paa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
