Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
187
vidste Sprogavl er ikke tilstrækkelig; vi maa med Bevidsthed „rigne"
Sproget paa alle optænkelige Maader, se efter, hvilke
Afledningsendelser vi har i Sproget, og hæfte dem til forskellige Ord for at
prøve, om der ikke paa den Maade kunde komme noget ud, som
vi kunde have Brug for til at udtrykke en eller anden Tanke med.
Mens altsaa de tidligere Forfattere gik ud fra et færdigt Begreb
(det der hidtil var udtrykt med Fremmedord), som de saa søgte
et passende Modersmaalsord for, gaar Per Sprogvild ikke sjældent
den modsatte Vej: han laver — eller lad os for at føje ham sige:
avler — et nyt Ord og spørger saa, hvad Betydning det nu vel
naturligst vil passe til. Frembyder der sig et Begreb, som vi før
har haft et Fremmedord for, er det godt; vi kan da for Fremtiden
undvære det Fremmedord. Men kommer der et Begreb ud, som vi
hidtil ikke har haft noget Ord, inden- eller udenlandsk, for, ja saa
er det bedre endnu; vi bliver da ikke alene et Ord, men ogsaa
et Begreb rigere. „Man sidder", skriver han, „og blader i en Ordbog,
og Øjet falder da tilfældigvis paa drøvtygge, et Ord af uvis
Oprindelse, men ifølge sin Anvendelse meget malende. Jeg tænker
paa Køer og Menneskenes Forhold til dem, og det falder mig ind,
om ikke Mennesket — vel ikke bogstavelig, men dog paa anden
Maade — kan frembyde noget lignende som Drøvtygning. Jo vel. Hvor
har jeg ikke ærgret mig, naar f. Eks. en Professor atter og atter
har gumlet over samme Argument, og fremsat det paa forskellig
Maade og i forskellige Ord i den Tro, at det var lige saa mange
Tanker. Det slaar ned i mig, at en saadan Mand drøvtænker.
Her er altsaa opstaaet et nyt Ord og — det maa tilføjes — et nyt
Begreb; thi aldrig har jeg med saadan Klarhed opfattet og forstaaet
en saadan aandelig Svækkelsestilstands Væsen, som efter at jeg
har fundet det sproglige Udtryk." Dette er efter min Mening
ganske udmærket — men det er heller ikke alt i hans Bog, der
er saa godt.
Per Sprogvild blader i sin Ordbog for at faa Indfald til nye
Ord — dette kommer atter og atter igen i hans Bog. Men hvor
er det dog ikke sørgeligt, at den Ordbog, han saaledes tyr til, er
Molbechs anden Udgave — fra 1859! — og at vi her hjemme
virkelig er saa fattige, at vi ikke har nogen anden og bedre
Ordbog end denne snart halvt Hundrede Aar gamle, der i saa mange
Henseender er forældet i sit Anlæg, foruden naturligvis at den
ikke kan tage de sidste 40—50 Aars Sprog og Litteratur med, og
som derfor saa uendelig ofte lader os i Stikken. Og ikke mindre
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
