Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
197
maade (man fordansker ai til æ i ræsonnere, men kun faa tør gøre
Skridtet ud og skrive Ræsonnemang, o. s v. o. s. v.).
Kort sagt, mange af disse udefra komne Ord gør os Danske
flere Knuder end Ord skulde have Lov til. Der er derfor al mulig
Grund til at mindske de Vanskeligheder, de fremkalder, bl. a. ved
at foretrække de regelmæssige Bøjninger efter heil dansk Mønster.
Heller ikke var det af Vejen, om vi i lidt højere Grad kunde
efterligne Englændernes fortræffelige Vane at afkorte lange
Fremmedord for derved at faa nye nemme Rodord: cab for cabriolet, mob
for mobile (vulgus), photo for photograph, pub for public-house,
og i den nyeste Tid bike for bicycle, phone for telephone (Are
you on the phone? Har De Telefon? I phoned to him);
sammenlign de fælleseuropæiske Kilo for Kilogram, Cello for Violoncello;
fransk vélo for vélocipéde, soc for social iste, démoc for démocrate.
Vi har ganske faa lignende Afkortelser: Laud for Laudabilis, Bus
for Omnibus, der dog ikke bruges nær saa meget som paa Engelsk;
i de sidste Par Aar er man begyndt at tale om Magerne=studiosi
og candidati magisterii, men vi er altfor sky til at godtage
saadanne korte Ord, uagtet vi har et herligt Forbillede i halvtreds,
tres o. s. v. for de kluntede halvtredsindstyve o. s. v., hvis Hale ikke
længer forstaas eller føles som betydningsbærende Del. E. Brandes
raadede i sin Tid til at gøre som Nordmændene og sige Trikken
for Elektrikken = den elektriske Sporvogn, hvoraf det prægtige
kvikke Ord at trikke, medens Københavnerne med en drævende
Sprogtræghed, der slet ikke passer til Trikkens Væsen, siger „køre
med den elektriske". Gid de snart maa komme til at trikke over
hele Linien — og faa mange lige saa fikse Smaaord. Først kan
disse gælde som en Slags Kælenavne, siden som almindelige
Hver-dagsnavne, og til sidst som Altidsnavne: samme Udvikling som mange
Fornavne har haft, f. Eks. Karen af Katarine, Elise (Else, Lise) af
Elisabet; Magda, Minna, Inga o. s. v.
De af de besværlige Ord, som ikke paa den Maade kan studses,
bør efterhaanden helt fjernes. Om Ønskeligheden deraf maa alle
de kunne blive enige, der ikke paa Forhaand er Venner af alle
Slags kunstige Skranker mellem Samfundsklasserne og Fjender af
al Folkeoplysning. Mange vil maaske indrømme Ønskeligheden,
men benægte Muligheden af at faa dem fjernede, idet de holder
paa den gamle Sætning, at Sprogets Udvikling gaar efter bestemte
Love, som Menneskene ikke ved bevidst Indgriben kan faa
Indflydelse paa. I mange sprogvidstlige Arbejder finder man en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
