Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
203
Medens jeg, som det vil ses, i meget er enig med Per
Sprogvild, er jeg ikke glad ved den Maade, hvorpaa mine egne spredte
og korte hidtidige Ytringer om disse Spørgsmaal er gengivne af
ham. Jeg har (i „Sprogundervisning" s. 123) taget Ordet for at
bruge dem af de danske grammatiske Navne, der virkelig vejleder
Disciplenes Opfattelse (og har selv lavet enkelte nye); paa de
Punkter, hvor ingen endnu med lykkelig Haand har fundet
rammende danske Navne, staar man sig — sagde jeg videre —
foreløbig (NB.) ved de overleverede latinske, der i alt Fald har den
negative Fordel ikke at lede Tanken ind paa gale Stier. Og mod
dem, der forkaster den af mig foreslaaede foreløbige Blanding af
danske og latinske Kunstord siger jeg: „Den Slags
Konsekvens-mageri, som vil have enten lutter danske eller lutter latinske Navne,
giver jeg ikke en Døjt for, før vi faar lutter gode danske Navne"
— først saa er jeg glad. Denne Tankegang gengiver P. S. s. 143
saaledes, at man faar det Indtryk, at jeg vil beholde alle de
latinske, til vi faar lutter „gode danske", og derpaa fortolkes dette
Udtryk, som om jeg kun vilde godkende Ord, der „gengiver og
udtømmer Begrebet". Nej, saa umulig en Fordring kan kun opstaa
i en Hjerne, der har givet sig af med Sprogforskning mindre end
en Maaned. Hvad jeg forstaar derved, har Læseren set i det
foregaaende, og den samme Værdimaaler har jeg anvendt, siden jeg
begyndte at skrive om Sprog. Per Sprogvilds Kritik rammer
maaske nogle Vejrmøller, men i hvert Fald ikke mig. Hvad jeg
har imod nogle (mærk dette Ord!) af de danske grammatiske
Benævnelser, er dels at flere af dem er for lange og tunge, dels (og
mest) at den i visse af dem liggende Begrebsantydning snarere
vildleder end vejleder. Til at paavise dette i Enkelthederne er her
ikke Stedet, men jeg vil blot sige, at det ikke alene er Navnene,
det er galt fat med, men ogsaa selve de overleverede Begreber og
Rammer, der trænger til en grundig Nyprøven. (Se nu Wiwels
„Synspunkter for dansk Sproglære.")
Det vil maaske glæde Per S. at erfare, at jeg i den eneste
Del af Sprogvidst, jeg har behandlet nogenlunde fyldigt („Fonetik"),
har ikke faa nye danske Kunstord — for største Delen velkendte
Ord, der her for første Gang brugtes i særlig Betydning1); og at
*) Et Lukke, et Hæmme, Spalte, Rille, Sidelyd, hult 1, nær og fjern, tynd
og bred, ustemt, Stød, Top, Tilgang, Fragang, Tryk, Værditryk, Nyhedstryk,
Enhedstryk, stærk, svag, Optone, Nedtone, fast og løs Tilslutning.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
