Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Swane: Vers - Stille Sne - Skumring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERS
STILLE SNE
Der faldt saa tyst, saa hvid en Sne,
saa hvid, saa hvid, saa blød og tæt
paa alle stille Veje
og øde Havers Grenenæt.
Der er ej Lyd, der er ej Larm,
ej mindste Glimt af Kamp og Strid,
kun et Par sorte Spurve,
der flagrer lydløst hid og did.
Hvor Himlens Sne er sval og god,
det er, som saa og saa jeg ind
i et Par store Øjne
og i et stort og stille Sind.
SKUMRING
Taage gennem Luften siver,
fine Stænk paa mine Kinder.
Og fra Rummet uden Grænser
Mørket over Jorden rinder.
Rummet, Rummet uden Grænser,
Rummet, som til Tid ej kender,
o, hvor mildt sit Taagemørke
det min Sjæl til Lindring sender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
