Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223 Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
Tager man saaledes fat, vil Virkningen næppe udeblive. Den
almene Mand formaar ganske vist kun i ringe Maal at tænke over
aandelige Sager, men han formaar meget vel at føie; han er ret
skarpsindig, naar det gælder at vurdere forskellige Sjælstilstande.
Og herfra er Skridtet ikke stort til, at han kan tænke saa meget,
at kan han forme sine Krav og pleje sine Interesser i Henseende
til at komme bort fra de mindre behagelige Befindender hen til de
mere behagelige. Og det er jo netop det, Aandskulturen gaar ud paa,
i al Fald for saa vidt disse Befindender beror paa aandelige
Forudsætninger. Naar denne Definition af Aandskultur ledsages af
klare Eksempler, vil Folk forstaa den, og de vil ikke være længe
om at skønne, at der her er Tale om Lykkeværdier, som kan
erhverves og bestaa for en stor Del uafhængigt af
Formuesomstæn-digheder og social Stilling. De vil forstaa den Sandhed, som gennem
Aarhundreder har været tilsløret og fornægtet, nemlig at
Aandskulturens Sag maaske i højere Grad end nogen anden er demokratisk.
Denne Viden vil brede sig, stille men sikkert, fra Mund til Mund,
fra Blik til Blik, fra den enes Holdning til den andens Holdning, i
stedse bredere Bølger.
II
•Jeg skal nu gaa over til at give enkelte, mere bestemte Rids
af, hvordan jeg tænker mig dette Arbejde udført.
Først og fremmest gælder det om at klare sig det praktiske
Livs mangfoldig vekslende aandelige Befindender og samle dem i
Summer, saa enhver kan se, hvad det betyder, om de er lystelige
eller ulystelige. Man skal ogsaa søge at udforme dem, saa de føles
i hele deres Omfang og skarpt. Nogle vil sige, at Folk kender jo
da nok deres egne Befindender. Men det gør Folk slet ikke. Folks
Opmærksomhed er nemlig for største Delen udadgaaende. De fleste
anvender Hovedparten af deres Opmærksomhed til at følge
Overgangene i Sanseindtrykkene og til at danne sig Tingsopfattelser.
De aandelige Kræfter vender sig i deres primitive Skikkelse mod
Afspejlingen af Omverdenen. Den indadvendte Opmærksomhed er
et secundært Fænomen. Det er kun meget faa Mennesker, der
har noget Begreb om, hvilken Mængde af vidt forskellige Befindender,
de dagligt gennemløber. Tankernes Gang, deres vekslende
Spændstighed, Rankhed, Fart, Mængde, deres indbyrdes Strid eller
Forening, og de Stemninger, som dermed følger, faar forholdsvis ringe
Opmærksomhed. Gaar man til en Mand af Hoben og spørger ham:
har du i Dag set en Kat løbe over Gaden? saa véd han det. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
