- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
233

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233 Virkefelter paa Aandskulturens Omraade



og Karakter, Tanketilblivelse og Stemningsformning paa ethvert
Punkt, først i alle Enkeltheder, derefter i de indre
Sammenstrømninger, til sidst i Totaliteten. Fra den Dag vi blot har nogle faa
af saadanne Analyser paa hver Kunstarts Omraade, vil Folk
begynde at kunne fordøje Kunst.

Ogsaa de Evner og Færdigheder, som i Forening kaldes
Individets Begavelse, kan tages under frugtbar Behandling. Det er en
udbredt Fejltagelse, at et Menneskes Begavelse er noget medfødt
eller stabilt. Dette er kun indtil en vis Grad Tilfældet. I Korthed
kan man sige, at et Menneskes Begavelse aftager og tiltager med
Mængden og Omfanget af de sjælelige Arbejder, han har haft Evne
og Held til at udføre til sin egen Tilfredshed. Skarpsindighed f. Eks.
begynder paa den Maade, at man nogle Gange tilfældigt har Held
til at fuldende en skarpsindig Tankegang. Man faar derved Tag i
en aandelig Nydelse, man ikke forhen har kendt, og ved senere
givne Lejligheder søger man at genopnaa den. Paa denne
sporadiske og til Dels tilfældige Maade foregaar en Mængde
Evnedannelser. Og ved en Smule Omtanke vil man indse, at
Tilfældigheden just ikke behøver at raade for disse Ting. Ved snildt anlagte
Opgaverækker kan man komme Tilfældet til Hjælp og uddanne
Tænkeevne, Finfølelse o. s. v. En Række Analyser af
menneskelige Dumheder vilde f. Eks. ikke være uden Værdi i den Henseende.

Ud fra lignende Iagttagelser og en lignende Tankegang kommer’
man til det Resultat, at det menneskelige Viljesliv kan opdrages
langt mere planmæssigt, end det nu sker. Iagttagelsen viser, at
Menneskets Viljer dannes meget mere bag efter Handlingerne end
forud for dem. Det er den fuldbragte Handlings Fortoning i de
bagefter følgende Stemninger og Tanker, der fornemmelig skaber
vore Viljer. Det er oftest her, de virkelige Afgørelser finder Sted
med Hensyn til Karakterdannelsen. Betænker man dette, saa indses
det, at vil man have visse Viljesdannelser fremarbejdede, maa man
helst gøre det ved at tilrettelægge og foranledige de dertil svarende
Handlinger og derhos sørge for, at vedkommende Individ føler
Tilfredshed med disse Handlinger. Mere end ét Menneske er blevet
■et godt Menneske ene og alene, fordi han nogle Gange tilfældigt
er kommen til at gøre godt, eller er bleven modig ved tilfældigt
at komme til at vise Mod. En snildt tilrettelagt Praksis er paa
disse Omraader mere værd end nogen Teori.

Hermed slutter jeg den Del af Overvejelserne, som omhandler,
.hvordan Aandskulturen kan udbredes i de bredere Lag. Jeg har

Tilskueren 1902 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free