Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
alt, hvad der vender udad mod de andre Mennesker og berøres af
den offentlige Mening. De Dyder, der udarbejdes, de Laster der
hæmmes, er de, som vedrører Omgivelserne. Den aandelige Løn og
Lykke, man eftertragter, er den, som kommer fra Medmenneskene:
Agtelse, Anseelse, sociale Forbindelser, Berømmelse, Magtstillinger.
De private, rent indre Fejl og Fortrin i Individerne skøtter for det
meste sig selv. Uvidenhed har ingenting at sige, naar blot ingen
lægger særlig Mærke til den. Alle Fadæser, al Tomhed og
Ligegyldighed, alt indre Virvar og Holdningsløshed, som blot kan skjules
— hvem tænker paa dem, uden netop naar det gælder at skjule
dem. Pokker med det indre Menneske, naar blot det ydre
Menneske er i Orden. Saadan er den gængse Mening; saadan er de
Bestræbelser, der udfoldes. Og det er ikke til at undres over, at det
er saaledes, saa længe Folk hverken kender Vej eller Sti i det
indre Liv og ikke har Anelse om dets Lykkekilder. Det er dette
Forhold, der skal bedres.
G. Lambek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>