Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
251
vejeiser og Sammenstillinger med Menneskelivet. Og intet Sted
standser han længere og mere beundrende end foran dette Biernes
til Grund liggende Mysterium: deres Arbejdes enestaaende
Des-interesserethed, deres fuldkomne Offer til Slægten, deres
gennemførte Dyrkelse af Fremtiden, der intet som helst Sidestykke har i
nogen menneskelig Slægt. Endvidere mener han, at de Glimt af
Lys som deres Udvikling kaster ind i Naturens Nat, er en
tilstrækkelig Belønning for de Anstrengelser, man ofrer paa dem.
Thi det er saa lidt det, der ud over saadanne Fakta kan tyde paa
Muligheden af en bestemt Verdensvilje. Der er ingen overlegen
Magt, som griber ind i vore Skæbner, som vi gør det i Biernes.
Men disse Insekter kan belære os om meget. De af dem, som
dybest adlyder deres primitive Pligt, har vist sig at være de, der
var bedst forberedte til at drage Fordel af Menneskenes
overnaturlige Mellemkomst. Og skulde nu en uforudset Katastrofe
pludselig vende op og ned paa Menneskenes Liv og Forestillinger,
saa var maaske ogsaa de, der dybest havde opfyldt deres Pligt,
bedst forberedte til at modtage de nye Sandheder. Og ligesom
det ud af hele Biernes Organisation kan læses, at de er skabt til
at frembringe Honning, saaledes er det indskrevet i vore Øjne, i
vor Marv, i vort Legemes Nervesystem, at vi er skabt til at
forvandle alt, hvad vi optager i os af Jordens Ting, til en
særegen Energi, der er enestaaende paa denne Klode; det sælsomme
Fluidum, der ejer tusind Navne og dog kun har én Essens. Vi
véd ikke, hvor det fører os hen, hvad vi skal gøre med det, hvad
det vil gøre med os. Men vi skal ikke tænke paa andet end at
give det alt, hvad det forlanger, ofre det alt, som kunde forsinke
det i at udfolde sig. Dér — udvikler han — ligger for Tiden
Menneskenes klareste Pligt. Efterhaanden vil det selv belære os
om de andre. Det vil nære dem, efter som det selv bliver næret.
Ligesom Bierne ikke véd, hvem der skal nyde godt af al den
overflødige Honning, skal vi heller ikke pine os med at udgranske,
hvem der skal drage Fordel af al den aandelige Kraft, vi bringer
til Verden. Vi skal blot søge og søge alt det op, som kan skaffe
Næring til den uforklarlige Flamme. Vi maa nære den med alle
vore Følelser og Lidenskaber „og med dens egen Essens som er
den Idé, den uddrager af alle de Opdagelser, den bringer med
fra alt det, den besøger." Saa vil der komme et Øjeblik, hvor
selve dens Mistanke om, at alle dens Anstrengelser maaske er
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
