Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Nyrop: Fortids Arbejderforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 Fortids Arbejderforhold
med, maa betragtes som et særligt Tilfælde, og der kan peges
paa, at som Stukkatørerne var Franskmænd og Italienere,
saaledes var Stenhuggerne væsentlig Tyskere. Og disse tyske
Stenhuggere var, hvad der er paaviseligt, endnu ikke komne ind
under den danske Lavsdisciplin. I de regulære danske Lav var der
selvfølgelig Ro.
Over for en saadan Paastand er det nu nok værd at erindre,
at Stenhuggernes „Insolentier" havde smittet Københavns øvrige
Bygningshaandværkere. Der kan saaledes gøres opmærksom paa,
at der under 20. August 1733 faldt en Dom ved Politi- og
Kom-mercekollegiet, hvorefter samtlige Mursvende, der arbejdede paa
Slottet, dømtes til hver at betale 1 Rd. til Konventhusets fattige.
De havde „uskjellig" forladt deres Arbejde og „uforsvarlig holdt
dem derfra udi fire Dage". De „meriterede" Straf med Arbejde
udi Skubkarren, men da en saadan Straf maatte geraade til det
kongelige Slotsbygningsarbejdes Sinkeise og Ophold, omsattes den
til den ovenfor nævnte Bøde. Grunden til Arbejdsnedlæggelsen
var, at en Murmester Abraham Støy med sin Stok havde slaaet
en Svend, der arbejdede uforsvarlig slet, og havde brugt Mund
over for tre andre daarligt arbejdende Svende.
Men vi vil gaa helt bort fra Slotsbygningen og
Bygningsfagene til f. Eks. Skomagerlavet. Og saa er der at berette, at
der ved Juletid 1747 var stor Staahej mellem Københavns
Skomagere. Siden Pesten i 1711 havde Byens Skomagermestre ydet
Svendene et Maaltid hver Søn- og Helligdag, men Viktualiernes
stigende Priser gjorde, at Mestrene ønskede at komme bort herfra.
De vilde i Stedet for forhøje Arbejdslønnen for et Par Sko eller
Støvler med 2 Sk. Men Svendene erklærede lydeligt deres
Utilfredshed hermed; ved den første Vandringstid efter den urolige
Jul rejste den største Del af Svendene herfra, og de, der ikke
rejste, nedlagde lidt efter lidt Arbejdet. Mestrene kom herved i
stor Forlegenhed. De for deres Vedkommende søgte og fik Hjælp
hos de militære, der havde lært Professionen. Men de „fyrige"
Svende fik ogsaa Hjælp. Det hedder, at de udenrigsfra ligesom
af en Del andre Lavssvende i København bestyrkedes i deres
|Uro-lighed, ja erholdt Understøttelse i Penge, ikke at tale om, at
Mestrene ikke stod enige; 33 Mestre stillede sig paa Svendenes
Side. Og saa udgik der da efter Magistratens Indstilling den
29. November 1748 en kongelig Missive, hvorefter Mestrene, „da
Svendene ikke paa anden Maade skal være at bringe til Rolighed",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
