Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Nyrop: Fortids Arbejderforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259 Fortids Arbejderforhold
straks eksekveres uden nogen Appel. Det lyder kraftigt og stærkt,
men den højkongelige Enevoldsmagt var her, som altid, patriarkalsk
og medgørlig. Kongen forbeholdt sig efter Godtbefindende at
formilde Dommen, og hvis den skyldige før Domsafsigelsen lovede
Bedring, da maatte han paa mildere Maade anses „saasom med
Mulkt, taalelig Straf paa Kroppen eller Frifindelse for videre
Tiltale". Det synes ganske betegnende, at Holbergs ovenfor nævnte
spydige Epistel først udkom i 1750.
I alt Fald er det sikkert, at der vedblivende forekommer
Arbejderuroligheder, saaledes som det her skal vises i nogle
Eksempler, der tillige viser, hvorledes man gik frem, strengt eller
mildt, imod de skyldige.
I 1752 gjaldt det nogle Mursvende og en Stenhuggersvend.
Hvad de første angik, da havde de efter en Mønstring over
Brandvæsenet paa Gammeltorv med deres galonnerede Hatte paa
Hovedet og deres Hammere i Haanden trængt sig ind til Herrerne i
Mønstringsstuen paa Raadhuset og paa en brutal Maade forlangt
nogle Kammerater, der var blevet arresterede, løsladt. Seks af
Hovedmændene blev dømt til strengt Arbejde i Kastellet, den ene
i et Aar, de fem andre i tre Maaneder. Og lidt senere paa Aaret
dømtes Stenhuggersvenden til den samme Straf i tre Maaneder.
Han havde søgt at boykotte to Mestre ved at foreholde de hos
dem arbejdende Svende, at hvis de blev hos Mesterne, vilde de
ikke blive „skænkede", d. v. s. ikke blive betragtet som zünftige, naar
de kom til Tyskland, og saa havde han desuden sagt, at skulde
det end koste ham og de andre Svende 600 Dukater, skulde der
nok blive sørget for, at de fremmede Svende, der kom til disse
Mestre, ikke blev hos dem.
Det var forholdsvis strenge Straffe. Men der er andre
Eksempler, der tyder paa stor Mildhed. Da fem Sejlmagersvende i
1762 havde nedlagt Arbejdet hos deres Mester og vægret sig ved
igen at tiltræde det, medmindre han vilde afskedige en hos ham
arbejdende Nordmand, fandt Retten dem højst strafværdige, men
da de erkendte deres Forseelse og lovede Bedring, slåp de med at
betale en Bøde til Politikammerets Fattigbøsse, Hovedmanden 2 Rd.
og de andre hver 1 Rd. Paa lignende Maade gaar det i 1763 syv
Blikkenslagersvende, der havde „handlet utilbørligt mod Plakaten
af 24. November 1749", men lovede Bedring, og i 1766 tre
Skræddersvende, der havde ophørt med Arbejdet hos deres Mester.
Der er Eksempel paa Eksempel, der tydeligt viser, at Arbej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
