Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Opea og Koncertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Fra Opera og Koncertsal 264
I Begyndelsen af Sæsonen hørte man forøvrigt Frk. Nørregaard-Hansen
som Aase; hun var selvfølgelig meget ringere.
At Heise lagde stor Vægt paa det dramatiske Moment i Udførelsen
af „Drot og Marsk", kan bedst ses deraf, at han ønskede Erik Glipping’s
Parti besat ikke med en professionel Sanger, men med vor første
daværende Skuespiller. Og det vilde have været rigtigt, om dette Parti
nu var blevet besat med den Sanger, som ene vilde være i Stand til at
løfte denne Opgave — selv om Partiet stedvis ligger lovlig dybt for ham.
Saa havde man da ogsaa engang igen faaet ham at høre i en Opera af
høj musikalsk Værdi; ellers er det jo desværre mest i Værker af lavere
Rang, at man hører denne udmærkede Sanger.
Saa var daWagner’s Valkyrien en langt mere tilfredsstillende
Opførelse. Ikke blot fordi man fik en født Wagner-Fremstillerske, en
Verdens-Sangerinde af Fru Guldbranson’s Rang at høre, men ogsaa
fordi vore hjemlige Sangeres Præstationer gennemgaaende var højst
respektable. Ganske vist: Den, som fordrer Vølsungerne fremstillede som
Typer paa den fornemme Slægt, der gaar igennem Verden efter sine
egne Love, maa have følt sig skuffet; thi noget saadant formaar hverken
Hr. Cornelius eller Fru Brun at yde. Men det var en Fornøjelse at
høre, hvor sundt og godt, hvor kraftigt og kønt deres Stemmer klang;
for Hr. Cornelius’ Vedkommende mindes jeg ikke at have hørt ham
synge noget andet Parti saa godt som dette; det var velgørende at høre,
hvor lidt han i denne Rolle gjorde sin Stemme hjertesmeltende, en Fejl,
han ellers er tilbøjelig til at falde hen i. Fru Brun’s Stemme klang
navnlig i Højden ganske udmærket; kunde hun blot tilegne sig en
smukkere, mindre flad Deklamation! Særlig virker hendes Tekst
generende paa Brysttonerne, som jo overhovedet er hendes svage Side —
det føltes især i 2den Akt. Frøken Boeck havde en meget utaknemmelig
Opgave; thi hvad kan vel være fjernere fra hendes dramatiske Personlighed
end den noget bombastiske Fricka? Hendes Stemme, Person og Plastik
er jo af en helt anden Art end den, som denne Rolle fordrer. Men
det maa paaskønnes, at hun ikke af den Grund har lagt Hindringer i
Vejen for Operaens Fremkomst, og hun har aabenbart gjort sit mulige
ud af Partiet. Hr. Helge Nissen’s Wotan og Hr. Max Müller’s Hunding
fortjener megen Ros; navnlig Hr. Nissen’s Udførelse var præget af
Noblesse, omend den maaske nok kunde have virket lidt mere storladent.
Og saa fik man da endelig igen denne dejlige Musik at høre, noget
man virkelig trængte til. Efter dette i det hele vellykkede Forsøg i
den senere Wagner bør Teatret ubetinget gaa videre og næste Saison
forsøge Siegfried, næstnæste Tristan — eller omvendt — og saaledes
give Sangerne Lejlighed til at prøve deres Kræfter paa disse store
Opgaver. Der er Grund til at tro, at de vil vokse med Opgaverne; det
ønsker de sikkert selv, og Publikum ønsker det. Det maa erindres, at
man endnu skylder os hele fire Værker af den senere Wagner.
De øvrige Forestillinger indbyder ikke til udførligere Omtale. Thi
en Ny-Indstudering af Gounod’s Romeo og Julie er ingen Begivenhed,
selv om Titelrollerne bliver saa udmærket udført, som Tilfældet er —
navnlig i 2den Akt synger Fru Ulrich ganske bedaarende; hun bærer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
