- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
281

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans R. Egebjerg: Lord Rosebery

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Rosebery

281

fastholde Uganda stod maaske ikke i rimeligt Forhold til
Besværlighederne og Omkostningerne derved. Men Rosebery hævdede, at
hvis England lod sig trænge ud af Uganda, saa var det kun et
Tidsspørgsmaal, naar det samme vilde blive Tilfældet i Ægypten,
og derfor maatte der straks statueres et Eksempel. Hans
Opfattelse mødte stærk Modstand hos hans Kolleger i Regeringen, men
han satte sin Stilling ind paa den og satte sin Vilje igennem. Og
der blev ikke oftere gjort Forsøg paa at indskrænke hans
Handlefrihed i udenrigske Sager. Men Englænderne hjemme som ude
flk en levende Følelse af, at der stod en Mand i Spidsen for
Udenrigsministeriet

Til Bedømmelse af Lord Roseberys Karakter og Personlighed
har hans Optræden her en betydelig Interesse. Langtfra selv at
ville trænge sig frem til Hæderspladser, maa han tværtimod
formelig drives frem. Men har han ladet sig bevæge til at indtage
en ansvarsfuld Post, saa er han ogsaa Manden med den
haardnakkede, næsten stædige Vilje, som ikke slaar en Tøddel af paa
sin Overbevisning om, hvad der er rigtigt. Og altid sætter han
Riget over Partiinteresserne. Den Imperialisme, som Rosebery
nu træder saa stærkt i Skranken for, er hos ham ikke af ny Dato.
Saa længe han har taget fremtrædende Del i Politik, har han
vedkendt sig den Opfattelse, som tidligere ikke var almindelig blandt
hans Partifæller, at det for England er en national Livsbetingelse,
ikke blot at bevare sit Koloni-Herredømme, men at fæstne,
styrke og udvide det, overalt hvor der ad fredelig Vej er
Mulighed derfor. For saa vidt er hans Maal egentlig ikke forskelligt
fra Chamberlains. Men de Midler, han ønsker anvendte, er
unægtelig af en adskilligt mere tiltalende og i det lange Løb
ogsaa sikrere Art end den nuværende Koloniministers. Rosebery
holder i det hele taget mere af at vinde end at overvinde. Det
bestemmer ogsaa hans Stilling til det sydafrikanske Spørgsmaal.
Han bebrejder Regeringen, at den har ladet sig drive ind i en
skæbnesvanger Krig uden at have truffet de nødvendige
Forberedelser dertil. Men er Krigen begyndt, saa fordrer Englands
Prestige, at den uden Vaklen føres igennem. Er det sket, saa maa
der imidlertid vises Skaansel og Hensynsfuldhed mod de besejrede.
Derfor istemmer han ikke Chamberlains Raab om Overgivelse paa
Naade og Unaade. Tværtimod fordrer han, at alt skal sættes ind
paa at faa Krigens Saar lægte saa hurtigt som muligt, at der skal
indrømmes Boereme den størst mulige Selvstændighed, saa at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free