Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Per Grættans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Grættans Død
293
Foran de store Gaarde, dem der beboedes af Præst,
Sorenskriver og Lensmand, var der maaget fint, saa fremmede Folk let
kunde gaa ud og ind. Men foran Bygdens største Hus, Storbonden
Per Grættans, laa Sneen klos ind til Døren. Og det endda Per i
disse Dage havde Besøg af de tre gamle Storbønder — Gubberne fra
Øvremo, Kollvatn og Tveit.
Besøget havde varet længe. Hele to Døgn havde de siddet
slig sammen og ædt og drukket, og de havde ikke undt sig mange
Timers Søvn. Og af og til havde de for at friske sig taget nogle
Miles Slædefart. Hya, ho! slig de havde kørt! Forbi Præstegaard
og Lensmandsgaard, saa Sneen føg. Mødte vejfarende Mand dem
da, skvat han unna, skal jeg tro. Tidt hujede de saa fælt, at Egnens
to mandevonde Hunde sprang op og vendte Snuden mod Himmels
og ulede til Svar, saa Røgen stod ud af de sorte Svælg. Og da
Gubberne jog forbi Præstegaard og Skrivergaard og
Lensmandsgaard satte de i nogle fæle Raut alle som én — bare for at ærgre
Øvrigheden. Haa, haa, kan hænde den betænkte sig lidt før den
vaaged sig til at gøre Kvalm mod Per paa Grættan.
Nu sad de som sagt og aad og drak paa tredje Døgns
Formiddag. De gjorde sig til Gode med en lækker Mølje, lavet af
nybagt Fladbrød og det fineste Svinefedt og MysoSt. Til denne Mølje
drak de en herlig Brændevin.
Af og til flytted det med Stole ovenpaa, og nogen sang
deroppe. Det var Per Grættans Datter Aagot, som holdt til der. Hun
havde boet der de tre sidste Aar, siden hun blev hentet hjem fra
Udlandet, hvor hun skulde lære fine Skikke. Jovel, lærte hun fine
Skikke! Hun fik sig en Galan, som hun nærede slig vild Elsk til,
at hun intet andet ænsede. Hun maatte hentes hjem med Magt.
Sad siden godt gemt og spærret inde deroppe. Fik aldrig komme
uden for Døren — nej var det ligt? ... engang hun havde listet ud,
satte hun lige til Byen, solgte der sin Guld- og Sølvstas, og vilde
rejse med Dampbaaden ... til Kæresten, hæ? rimeligt nok det!
Men de kneb hende, før Damperen havde ringet mere end første
Gang. Ja, slig var det, naar Synden tog Overhaand i et
Menneskesind og i en Menneskekrop.
„Hrm, hærsch, hrm!" kremtede Gubben fra Tveit. „Haassen
har ... haassen har hun det... der ovenpaa?"
Per Grættan svarede uvillig:
„Aa, naar Du spørger, Sakarias Tveit, saa nødes jeg vel til
at svare: hun har det nu som før".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
