Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Per Grættans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Per Grættans Død 298
III
Per Grættan kom igen ind og satte sig; men han talte ikke.
Der gik nogle langsomme Stunder; Stilheden laa over Stuen som
en tæt Skodde. Nu og da løfted en af Gubberne Hovedet og
mumlede noget uhørligt og saa’ sig omkring med store, tinnede
Øjne. Men ingen havde Lyst til at tale. Per Grættan var meget bleg.
Endelig sagde han:
„Hm, den Brændevinen er nu ligevel noget Søl. Han river
ikke en voksen Kar i Halsen. Lang mig hid den Buteljen ved
Skabet, Ola Kollvatn. Den Brændevinen, den har i sig, kan da
klore lidt, naar en svælger den. Javel . . . han staar jo lige bag
Dig... der har Du ham, ja!"
Per Grættan fik Flasken og satte den for Munden, og han
drak. Saa vendte han sig mod Pejsen og slog Flasken i Knas.
Dens sidste Draaber flød ned i den glødende Aske, sydede og damped.
Han læned sig tilbage og sad rolig hen. Men Gubberne
rejste sig i Stolene; thi de saa’, at hans Ansigt var frygteligt blegt,
og at hans Øjne var store. Han aanded tungt, og nogle Gys af
Kulde rysted ham.
„Jeg... faar nok ... sige Jer Farvel... Venner... for den sidste
... Drikken ... havde ikke saa lidet Ædder i sig ... Der var Skedvand
iblandt ... Jeg vil ikke ha’ Doktor ... jeg drak med Viljes ... og
Doktor kom for sent..."
De tre Gubber rakte Hals. De gamle Hoder kom helt frem.
De gloede ængstelig paa Per Grættan ... Sakarias Tveit holdt ham
paa Pulsen.
„Han dør!"
„Ja Gu’ Fader tror jeg, han dør!"
„Det var Ædder, han drak."
„Skedvand — lod sig ikke nøje med ringere."
Per Grættan raabte hæst:
„Kære Venner ...jeg kender, Dau’en er hos mig. Han har
killet mig længe i Tæerne ... nu er han krøben op i Benene .. .
han gør dem kolde... han kryber opover."
Han lukked Øjnene. Igen kom Gyset over ham..
„Nu dør han vist."
„Ja Gu’ tror jeg, han dør..."
Per Grættan skreg, men besværligere end før:
„Jeg synes ... jeg har det svært for at ... faa puste ... kære
Venner... bær mig udenfor ... saa blir det godt ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
