Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Per Grættans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Per Grættans Død 300
Pige sad uden at snakke med hverandre og uden at røre sig. Det
var et besynderligt Julehelg, de holdt. Kunde den Moro være stor
mon? Og hvor var Per Grættan sjelve.
En gammel Kone gik stille ud og ind og pusled. Hun ligned en
stor graa Kat, som af og til bøjed sig og skød Ryg. Næsten den
hele Tid klynkede hun, som Katten gør det i onde Dage.
Flere Gange var hun borte og tuklede med noget, som laa i
Sengen; hun bragte forskellige Ting did...
Men engang tog hun Talglyset, gik bort der og lyste op.
Da skreg Julebukkene til hverandre og for sig selv. Thi
pludselig havde noget ved Lysets hastige Skin traadt ud af Mørket.
Det var et Ansigt, hvidt, forvredent og med en Stilhed, som blot
Døden kan give. Dette Ansigt gled ud mod de glade Julebukke,
der var fulde af sød Vin og fed Bakkelse, og det besatte dem.
Og de løb vildt afsted, alle som én. Masker sønderreves og
gyldne Filler fløj. Hanefjær og Stjerner faldt af Hatten — bort løb
de i den store, vanvittige Vinternat, der af og til raabte dem sin
Rædsel i Sjælen.
Tilslut stansed de anpustne og trætte. De raadslog om, hvor
den rigtige Vej var, og lakked saa videre, ribbede for al Stas og
med Hænderne dybt i Lommerne.
Medens de saaledes gik, kørte tre Slæder dem forbi. I
Slæderne sad tre Gubber med krumbøjede Rygge og gloede frem
for sig.
Den tynde, aftagende Maane stod frysende mellem rødkantede
Skyer og kasted halvt udviskede Skygger af disse, der rørte sig
hen over den øde Vej.
Thomas P. Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
