Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Neergaard: Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
Alliancepolitikken. Skulde imidlertid Manderstrøm og Hamilton
blive, vilde et saadan aabent Systemskifte allerede af personlige
Grunde være umuligt, og ligeledes førte Hensynet til Kongen, der
saa bestemt havde sat sit Ord i Pant for Alliancepolitikken, til
foreløbig at holde Sagen hen, undgaa ethvert afgørende Skridt til
den ene eller den anden Side og imidlertid haabe paa, at der vilde
vise sig antagelige Paaskud til lidt efter lidt at glide bort. Det
var dette, som De Geer i sin Samtale med Manderstrøm efter
Ul-riksdalmødet kaldte „en anståndig reträtt", men som han meget
tvivlede om, at Manderstrøm trods „sin stora Talang" vilde være i
Stand til at iværksætte. Det gik imidlertid ved Omstændighedernes
Hjælp saa nogenlunde, og De Geer giver sin Kollega den Ros, „att
hans depescher voro så väl skrifna, att man knappt märkte någon
förändring i hans tånkesått, förrän man slutligen fann, att all fråga
om traktaten var slut." En rigtigere Karakteristik af den
Mander-strømske Korrespondance i Efteraaret 1863 kunde næppe gives, og
at Hr. Andræ har Uret i sin Opfattelse af den som en aaben og
klar Besked til Danmark om at den svenske Regering havde
forandret sine Signaler fremgaar allerede deraf, at dette, som af selve
den daværende svenske Regerings Chef indrømmet, slet ikke var
Hensigten med den.
Ganske samme Indtryk faar man i Virkeligheden ved uden
forudfattede Meninger at gennemlæse den trykte diplomatiske
Korrespondance, og dette Indtryk styrkes yderligere, naar man har haft
Lejlighed til at gøre sig bekendt med de langt talrigere utrykte
officielle eller fortrolige Aktstykker angaaende denne Sag. Det er
fuldkommen rigtigt, hvad Hr. Andræ fremhæver — og det er
bemærket flere Gange før, ogsaa fra dansk Side —, at
Traktatunderhandlingerne faktisk gik istaa, at der fra svensk Side ytredes Tvivl
om Rigtigheden af for nærværende Tid at afslutte Traktaten, at man
i hvert Fald vilde begrænse den til kun at gælde Angreb fra tysk
Side i Anledning af Martskundgørelsen, at man udtalte sin
Betænkelighed ved Fællesforfatningsudkastets Forelæggelse o. s. v. Men
saa meget alt dette end burde have bragt Hall til nøjere at
undersøge den hele Sag og navnlig burde have hindret ham at i at
fremkomme med sine altfor tillidsfulde Udtalelser om Alliancen, saa lidet
laa der heri, sammenholdt med alt hvad der i øvrigt fremkom, nogen
tydelig Tilkendegivelse af den svenske Regerings forandrede Stilling.
Det var jo ikke Hall nogen fremmed Tanke, at Traktatudkastets
Godkendelse i Stockholm kunde støde paa mange Vanskeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>