Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Neergaard: Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
indeholdt principielle Afvigelser fra Martskundgørelsens af ham
godkendte Grundlag, og han kunde, lige saa lidt som andre, være i
Tvivl om, at et saadant Forslag vilde fremkomme i Rigsraadets
Efteraarsamling, saasom det med rene Ord var blevet sagt i det
kongelige Budskab fra Foraaret 1863. Alligevel havde han i sine
forskellige Henvendelser til den danske Regering fra den forløbne
Sommer ikke med et Ord advaret mod et saadant Skridt, ja der
er endog en overvejende Sandsynlighed for, at han indirekte har
tilskyndet dertil. Hamilton har i et Brev til De Geer ligefrem
udtalt, at den svenske Regering „ganske væsentlig havde fremskyndet
Forslagets Forelæggelse", og under en Audiens, „Dagbladets"
Redaktør Bille, der som bekendt stod Hall overordentlig nær, i
Sommeren 1863 havde hos Manderstrøm, udtalte denne gentagne Gange,
„at det var godt nok med Martspatentet. men at det nu gjaldt om
at „taga steget fullt ut."1) Meget betegnende er det ogsaa, at
Hamilton aldeles intet hørte om, at Forfatningsudkastet skulde kunne
lægge nogen Hindring i Vejen for Alliancetraktaten, hvis Fremme
stadig bebudedes fra svensk Side. Ja endnu efter Frederik Vils Død
fremkom der fra Manderstrøm Udtalelser, som stod i den
besynderligste Modstrid med hans Ord i den hemmelige Oktoberdepesche og
særlig med hans deri udtalte Sky for alt, hvad der smagte af Slesvigs
Inkorporation. I et hidtil utrykt Brev til en højtstillet Embedsmand
i Udenrigsministeriet fra vor Gesandt i Stockholm, W. Plessen,
dateret 20. November 1863, skriver Gesandten bl. a.: „Denne
Handling (Kong Kristians Sanktion af Fællesforfatningen) finder det
herværende Ministeriums Billigelse, uagtet jeg nok tror, at i
Begyndelsen man her (sic!) ikke var særdeles velstemt for Udkastet.
Manderstrøm sagde inig idag i den Anledning: hvorfor har Kongen ikke
udtalt Slesvigs Inkorporation? Følgerne vilde næppe være bleven
værre, og Situationen vilde være bleven klarere. Jeg svarede,
at dette ikke vilde have overensstemmet med Slesvigs
Rettigheder og at det vilde have været vanskeligt at finde Mænd,
som vilde iklæde sig det deraf følgende Ansvar. Manderstrøm
mente, at det var ikke meget bevendt med disse Rettigheder og
at i alle Fald Forholdene vare nu saadanne, at gamle
Rettigheder ikke kunde opretholdes i al Evighed". — Vistnok vilde de,
der ønske at forsvare Sveriges Holdning i denne Sag, gøre klogt
i saa lidt som muligt at dvæle ved dets Paaberaabelse af Novem-
l) C. St. A.Bille i „Tilskueren« 1893, S.858.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
