Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Neergaard: Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Hall og den skandinaviske Alliance i 1863
i Virkeligheden stod. Ogsaa senere bestyrkede Hamilton ham jo i
en for den danske Sag gunstig Opfattelse af Sveriges Holdning og
den svenske Regerings Udtalelser, og dette maatte i Halls Øjne
have saa meget større Vægt, som Hamiltons Stilling jo var en
meget betydeligere end en Gesandts i Almindelighed. Han stod i
det fortroligste Forhold til sin Konge, for hvis Anskuelser han
netop i denne Sag var et langt paalideligere Udtryk end selve Rege-’
ringen, men ogsaa til dennes ledende Medlemmer, hvis tidligere
Kollega han var, stod han i et nært og i hvert Fald tilsyneladende
venskabeligt Forhold. At Kongen saa langt fra havde opgivet
Alliancepolitiken, at han endog omgikkes med Planer om at føre den
igennem ved Hjælp af et Ministerskifte, bestyrkede yderligere
Hamilton i den Holdning, han indtog, og virkede ogsaa paa anden
Maade til at gøre Situationen vanskelig at gennemskue. —
Men trods alt dette var der i den hele Stilling nok, som kunne
være egnet til at gøre Hall tvivlende over for den svenske Regerings
Hensigter, og det vides da ogsaa, at han selv har følt sig usikker
og ikke sjældent i fortrolige Udtalelser har givet denne Fornemmelse
Udtryk. Men naar dette var saa, kunde det ikke forsvares, at han
undlod at gøre energiske Skridt for at komme til Kundskab om,
hvorledes Forholdet i Virkeligheden var, og end mindre, at han
overfor Rigsraadet — saavel i offentlige som i private Møder —
udtalte sig med saa afgørende Sikkerhed om Forstaaelsen med
Broderlandene og om Alliancetraktatens nær forestaaende Afslutning.
Men jeg har andensteds udtalt mig udførligere herom og skal
ikke her komme nærmere ind derpaa. — Tilbage bliver, jo mere man
fordyber sig i hint Tidsrums Historie, en bestandig stærkere Følelse
af, at man skal være varsom med at dømme dem, som da stod
for Styret. Vanskelighederne var saa store og Mulighederne for
Fejlgreb saa mange, at det er mere end tvivlsomt, om de, som i
Samtid og Eftertid har kritiseret de daværende Ledere mest
skaan-selsløst, vilde have været i Stand til paa deres Plads at udrette
mere end de.
N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
