Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
(1895), Læraren (1896), Den burtkomne Faderen (1899)1),
I Helheim (1901) har han stadig optaget det til Behandling fra
de forskellige Sider; alle disse Bøger er Opgør med dette religiøse
Problem og Fremstillinger af det under dets forskellige Former. Hele sin
Kunst, sin dybttrængende Sjæleanalyse, sin teoretiske Skarphed, sin
slagfærdige Kritik har Garborg stillet til dets Disposition. Ja, hvor dybt
han personlig er grebet deraf, kan skønnes deraf, at det er sin egen
Religiøsitet, han stiller til Prøvelse. En Arne Garborgsk Kristendom,
bygget paa de Forudsætninger, der findes i Arne Garborg selv.
Han stiller paa en Maade sig selv op som det religiøse Problem,
der skal bestemmes.
Garborgs Religiøsitet har Sammenhæng med hans tidligste
Barndomsindtryk, med alt hos ham som knytter sig til hans Hjemsted,
Jæderen, det norske Harboøre. Did fører han os tilbage i alle disse
sine Bøger, hans Religion bliver en Jærbu (Jæderbo-) Religion slet
og ret. Og han taler i sit eget Maalføre, derfor klinger den rigtig
fuld for ham, Tonen fra Hej og Myr, kaad og blød, stundom tyk
af Graad, Hjemmets egen Tone.
Og saaledes kan ikke det religiøse Problem slaa saa mange
kunstige Kruseduller. Garborgs kritiske Evne bestaar i at spørge
forbløffende enkelt og ligetil; gerne kynisk ligetil; det „rensker
kraasen". Og det passer her. Det religiøse er for ham et Livskrav,
saa maa det staa midt oppe i Livet, og ikke paa en Piedestal.
Det er som naar Rembrandt gør Kristus til en mælkefed lille
Rødtop af et Bondebarn eller en rar og blid, alvorlig og halvforlegen
tung Hollænder, som gaar stille omkring og helbreder alle de syge,
som trænger sig om ham. Det er Dybden og Inderligheden som
fængsler En ved det, ingen Statelighed og ydre Højhed. Det er
en Religion, som kommer fra en nøgen og fattig Egn.
I mægtige Træk har Garborg skildret sin Hjembygds Natur i
Prologen til „Fred", og man gør vel i at mærke sig hans Skildring
for at forstaa Aandsretningen i disse hans Bøger:
Udenfor i vest bryder havet mod en syv mile lang sandstrand.
Det er selve havet, nordhavet ukløvet og ubøjet, endeløst. Sortgrønt
og salt kommer det i vældig rulling, kører sine hvidfaksede bølgeheste
frem af havskodden, durende sin dybe, evige orgeltone fra de yderste
l) Den er nylig oversat af Amalie Skram paa Dansk. Den danske Titel
Den fortabte Fader har Støtte i et Sted af Garborgs Tekst, men man
forstaar vanskeligere af den end af Landsmaalstitelen. at der med Faderen menes Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
