Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363 Grev Holstein Ledreborg
i første Række en saadan af personlige Grunde udsprungen
Strid, heller ikke blot en af Brødnid ledet Næringskamp om
Bladforretninger. Det var mest et Kapstræv paa Liv og Død mellem to
demokratiske Indflydelser om, hvem der skulde være den første.
Og det vigtigste Middel til at bevare Indflydelsen var det, at være
Nr. 1 paa Rigsdagen. Det gjaldt for hver af Grupperne om
bestandig at konstatere, at den var den ledende, den anden den,
der havde at følge. Og over for dette blegnede den Sag, der alene
laa Holstein paa Sinde: Grundloven. Hadet mellem Grupperne
blev efterhaanden langt dybere end Vreden over Estrup.
Denne Sygdom i Partiet kunde Holstein ikke helbrede. Gang
paa Gang brød den frem og altid i uappetitlige Former. Det var
til sidst blevet som to konkurrerende Forretninger, der skiltede
hver med sine Varer. Næppe var Partiet blevet samlet om
Forhandlingspolitikken, før de Moderate henvendte sig til Holstein om
at stille sig i Spidsen for dem og genoptage den Politik mod de
Radikale, der ikke var lykkedes for Berg i 1884. Dét var en
Illoyalitet mod Hørup, uden hvis Hjælp de Moderate ikke havde
kunnet holde Stillingen over for Bergs Sprængningsforsøg, og
Forslaget bragte blot Holstein i endnu nærmere Forhold til Hørup.
Da Hørup saa for at komme foran de Moderate i Løbet, begyndte
sin Smørpolitik med Landstingets Godsejere, tog de Moderate
straks det modsatte Standpunkt, indledte en parallel Forhandling
med Indenrigsminister Ingerslev, og overstemte Hørup i Partiet. Da
Holstein endelig i Samlingen 1889—90 for at samle hele Partiet
om Forfatningen indbragte sit Grundlovsforslag, stod han isoleret
med et opløst Parti omkring sig.
Man kunde antage, at Holstein ifølge sin Livsanskuelse maatte
staa de moderate Grundtvigianere langt nærmere end de Radikale.
Der er noget af en Grundtvigianer i ham i religiøs Henseende.
Han betragter i hvert Fald Grundtvigianismen som det halve
Skridt til Katolicismen, og har i det ene af sine teologiske
Stridsskrifter brugt det Udtryk, at der med Grundtvig er sket et
afgørende Brud med den „intellektualistiske Indbildning, der er nervus
rerum i al Protestantisme." Og han tilføjer med en Slags
Kærlighedserklæring, at det ofte er ham af Hjertet imod at angribe
Grundtvigianerne, fordi han paa en vis Maade set er langt mere
enig med dem end uenig.
Man er dog her ganske paa Vildspor. Tros- og
Aandsspørgs-maal har aldrig et Øjeblik bestemt Holsteins politiske Standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
