- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
383

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Husmanden

383

saaledes, Byarbejderne ligesaa; Husmændene vil gøre det samme i de
Aar, der kommer.

Man kan med nogen Sikkerhed stille Horoskopet for
Husmandens politiske Løbebane; thi ingen Klasse gaar i det lange Løb
uden for den Vej, dens Klasseinteresser afmærker. Og det er ikke
svært at se, i hvilken Hovedretning Husmandsinteresserne peger.

Først er der Forholdet til de andre Klasser af Befolkningen.
Det er i dette Tilfælde paa den ene Side Gaardmændene, paa den
anden Side Lønarbejderne, Talen kan være om. Der har været
talt meget om det forkastelige i at ville sætte Skel mellem
Gaard-mænd og Husmænd; det har næppe været tilsigtet fra nogen Side.
Skellet behøver ikke at sæltes; det er der allerede. Blot dette, at
Husmændene er vandret ud og har samlet sig om deres egne
Faner, er tilstrækkelig tydeligt Udslag af Forskellen, som er.
Husmændene har ikke villet trække Linierne dybere op; det er et
velvilligt, neutralt Forhold til Gaardmændene, de har etableret; men
hvad de skarpt har villet betone, er, at de er noget for sig selv,
og at de vil hævde sig som det, de er.

Skellet bunder dybt i de økonomiske Forhold. Naar man
bortser fra det Mellemlag af smaa Gaardmænd og store Bolsmænd,
indenfor hvilket Grænserne flyder over i hinanden, finder man ikke
en Grads- men en Artsforskel mellem Gaardmandsbruget og
Husmandsbruget i rent landøkonomisk Struktur. Hvad der er af
altovervejende Betydning i den ene Række af Bedrifter, spiller i mange
Tilfælde slet ingen Rolle i den anden. Og herigennem skabes en
Interessekonflikt paa et af de mest afgørende Punkter af alle: paa
Spørgsmaalet om Arbejdslønnen.

Medens begge Parter er lige interesserede i høje Priser paa en
Række af Landbrugets vigtigste Produkter, Smør, Flæsk, Æg, er
Sagen en anden, naar det gælder de Vilkaar, hvorunder
Produktionen finder Sted ved Hjælp af fremmed Arbejdskraft.
Gaardmændene, navnlig de større iblandt dem, er Arbejdskøbere og er som
saadanne interesserede i, at Tjenestefolkene og Daglejernes Løn
ikke gaar i Vejret. Og der er vel de Gaardmænd, som — klemte
og pinte af Prioritetsgælden — ser deres egen Ruin i en Stigning
af Arbejdslønnen. De ser med blandede Følelser Fagforeningerne
tvinge Arbejdslønnen op for Byernes Industriarbejdere; thi dette
drager Folk bort fra Landdistrikterne, gør Tilbudet af Arbejdskraft
mindre og fremmer en Lønstigning ogsaa her. For Husmanden
derimod har Lønhøjden rent umiddelbart ingen Interesse. Han er

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free