Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl du Prel
403
ved en saadan Fordobling af vort Væsen og af hele Verden vindes
der i Virkeligheden intet eller højst en Galgenfrist.
Saaledes er det ogsaa ganske ubegribeligt, hvorledes du Prel
med Begejstring kan tilegne sig Kants Løsning af Dilemmaet
, moralsk Frihed og Naturnødvendigheden ogsaa af al menneskelig
Handlen", uden at mærke, at han aldeles ingen Ret har dertil, da
han paa sit Standpunkt har gennemskaaret hele Ræsonnementets
Livsnerve.
Kants Løsning er kortfattet følgende: At være „fri" betyder
blot: ikke at være Kausalitetsloven underkastet. Denne er nu
imidlertid kun en Opfattelsesform af vor sanselig betingede
Forstand, præger derfor alt hvad der kommer til Syne for den
(„Er-scheining") men ikke selve det (ubekendte), der lader sig til Syne
(„Ding an sich"). For saa vidt nu som vi selv ere Tilsyneladelser,
d. e. sanselige, Erfaringsverdenen tilhørende Væsener, er vi
Kausalitetsloven underkastede og vore Handlinger følge saa nødvendig
som astronomiske Fænomener. Men for saa vidt som vi er selve
det, der lader sig tilsyne (som „trancendentalt" Subjekt) er vi
fri, da Kausalitetsloven ingen Anvendelse har paa dette Gebet. Da
nu hos du Prel „det transcendentale Subjekt" falder indenfor
Kausalitetens Omraade (nota bene efter hans egen Paastand), saa er
det et ligefrem forbløffende Tegn paa Begrebsforvirring, naar han
her paaberaaber sig Kant. 1 øvrigt er det kun et Enkelttilfælde af
den Misbrug, som han overhovedet driver med Begrebet
„metafysisk" — et Begreb, der hos ham gebærder sig saa realistisk,
„som om Kant først skulde fødes", idet det allerede begynder
med de ultraviolette Straaler, der er lige saa hinsidige som hans
transcendentale Subjekt. Hvis han nogen Sinde har vidst, hvad
Metafysik er, saa har han længst glemt det igen i sin hede
Længsel efter en haandfast erfaringsmæssig Udødelighedslære.
Naar denne nu ganske vist filosofisk betragtet viser sig at
være lige saa ufrugtbar som tvivlsom, saa kan den dog meget vel
strække praktisk til. Hans i Indledningen omtalte sidste Skrift „Døden
og det Hinsides" begynder med følgende Betragtning.
„En af mine Venner, der var dybt bedrøvet ved Tabet af en
Datter, saa sig derved stillet over for det store Spørgsmaal om
Udødeligheden. Selv Lærer ved et Universitet troede han at maatte
henvende sig til sine Kolleger af det filosofiske Fakultet, men blev
fuldstændig skuffet. Han begærede Brød og fik Stene". I et
saadant Tilfælde kan jo Udsigten til en Vedvaren yde tilstrækkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
