Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jul. Wulff: Den engelske Toldpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Toldpolitik
407
der talrige Klager fra det store engelsk-ostindiske Kolonialrige over,
at det tyske og østerrigske præmierede Sukker i stigende
Mængder begyndte at oversvømme Ostindien og her gjorde den samme
Gerning som i Vestindien: ved Statspræmiernes Hjælp kunde dette
Sukker sælges til lavere Priser end Indiens eget Rørsukker, og
Følgen blev, at det ene indiske Raffinaderi efter det andet maatte
standse sin Drift, og det med Rørsukker beplantede Areal tog af.
Det bengalske Handelskammer ansøgte derfor i November 189«
den indiske Regering om, at den vilde følge de forenede Staters
Eksempel og indføre en Sukkertold, der kunde modvirke
Præmiernes Indflydelse og gengive det indiske Rørsukker sin
Konkurrenceevne.
Nu er Ostindien som bekendt ikke nogen selstyrende Koloni,
der — som Kanada — selv kan sætte Foranstaltninger i Gang
eller endogsaa lægge et Tryk paa Moderlandet. Det store Rige
staar umiddelbart under den engelske Regerings Formynderskab;
en særlig Minister for Indien er Medlem af Kabinettet. Men den
indiske Regering var villig til at imødekomme det bengalske
Handelskammers Andragende, og det fik Rigsregeringens Samtykke
dertil; som Følge heraf blev der den 20. Marts 1899 i Indien
udstedt en Lov, der lagde en Told paa alt præmieret Sukker
af Præmiens Højde.
Vicekongen, Lord Curzon, erkendte i en ved denne Lejlighed
holdt Tale ganske aabent, at den paalagte Told var en
Beskyttelsestold. Han tilføjede, at den efter hans Mening vilde afgive et
Eksempel af vidtrækkende Betydning for det øvrige Rige; den
„Knurren", som nok vilde lade sig høre fra „Ypperstepræsterne ved
Frihandelstemplerne", skulde man ikke bryde sig om:
„Vi vilde være underligt skabte, hvis vi med Ligegyldighed kunde
se et Onde spire frem, der kunde øve den skadeligste Virkning paa
Folkets Velstand; og vi vilde være daarlige Forvaltere af vor egen Ejendom,
hvis vi roligt fandt os i en Tilstand, der maatte virke ødelæggende
ogsaa paa Regeringens Indtægter af det indiske Landbrug."
Intet Under, at dette Skridt og dets utilslørede Motivering
rejste en Storm blandt Frihandelsprincippernes doktrinære Talsmænd
i England. Det graverende her var, at det aabenbare Skridt i
Beskyt telsesretning ikke udgik fra en selvstyrende Koloni, hvis
Beslutninger man ikke kunde komme til Livs, men fra selve den
ansvarlige Rigsregering. Oppositionen forlangte derfor Adgang til
at drage Regeringen til Ansvar for Underhuset og søge at faa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
