Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jul. Wulff: Den engelske Toldpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Toldpolitik
413
for Kolonierne). Tolden var slet ikke saa helt ringe: 4 sh. 2 d.
pr. 100 Pund eller 3S/« Øre Pundet for raffineret Sukker.
Ogsaa den næste Begivenhed fandt Sted paa Sukkerets
Omraade og aldeles aabenbart med Koloniernes Velfærd for Øje.
Ostindien havde, som vi har set, formaaet selv at værne sig mod det
præmierede Roesukkers Konkurrence, fordi dette Land har en stor
forbrugende Befolkning; her kunde Hæmning af Indførselen ved
Straffetold altsaa klare Sagen. Ganske anderledes med de
vestindiske Øer, hvis Eksistens afhænger af Udførsel af Sukker. Disse
forhen saa rige Øer var bleven næsten ødelagte af den
Konkurrence, som paaførtes dem af det af Tyskland, Frankrig og Østerrig
udførte, med store Statspræmier støttede Roesukker. Dette drev
Sukkerprisen ned under det Lavmaal, som dækker
Produktionsomkostningerne i Vestindien; Plantage efter Plantage gik ud af
Dyrkning, Arbejderbefolkningen blev ledig, Øerne var ikke i Stand
til at bære deres Administrationsudgifter. Hist og her berettedes
der om, hvorledes Negrene døde af Sult paa disse fra Naturens
Haand saa rigt udstyrede Øer, der kun ved en kunstig
Ned-trykning af Priserne, betalt af tyske, franske og østerrigske
Skatteydere, sank ned i bundløs Armod. Vi har i den sidste Tid hørt
en Del om Forholdene paa vore egne Øer, og navnlig om den
Gæld, de i denne Periode har paadraget sig til Moderlandet;
men efter alle Beretninger at dømme stod det endnu slettere til
paa flere af de engelske Øer, ikke mindst paa Hovedøen Jamaika.
England vilde ikke sælge sine Øer, og det kunde ikke lade
dem gaa til Grunde. I lang Tid formaaede Regeringen imidlertid
ikke at gennemføre den eneste virksomme Hjælp:
Sukkerudførsels-præmiernes Afskaffelse. Chamberlain holdt heftige Taler mod
„det. afskyelige Præmiesystem", men i England ansaa’ man det for
en stor Fordel at kunne indføre det ved Eksportpræmierne
billiggjorte Sukker; indtil denne egoistiske Betragtningsmaade var brudt,
var der da ikke andet at gøre end at søge at støtte Vestindien ved
halve Foranstaltninger: Laan, Forskud o. desl. Imidlertid lykkedes
det efterhaanden at gøre det klart for den offentlige Mening, at
der maatte ydes Vestindien Retfærdighed, selv om det skulde
medføre nogen Fordyrelse af Sukkeret for den engelske Befolkning;
Handelskamrene i Englands store Stæder begyndte at vedtage
Resolutioner om Præmiesystemets Afskaffelse, og da det i Slutningen af
forrige Aar lykkedes paa ny at faa en Sukkerkonference i Gang i
Bryssel — hvor jo adskillige tidligere Forsøg var strandede — gav
Tilskueren 1902 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
