Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Vor Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Historie
427
Forskningsresultater, der er fremkomne i den sidste Menneskealder, i det
dannede Publikums Bevidsthed næppe har efterladt andet end saadanne
negative Kuriositeter som f. Eks. at Valdemar Sejr ikke mistede sit Øje
i Slaget ved Bornhøved, at Erik Glipping ikke blev dræbt af Marsk Stig,
at Christian IV ikke har haft noget Skib paa Skanderborg Sø, at Erslev
har vist, at Allens Fremstilling af Begivenhederne i 1536 var fejlagtig,
at den samme Erslev nu har villet bevise, at vi ingen Ret bavde til
Slesvig (1721). At noget af disse fem „Resultater" — bortset fra om
de er rigtigt opfattet eller ej — skulde have større Betydning for en
rigtig Forstaaelse af vor Historie end ethvert af de andre, begriber man
Almindelighed ikke. Dette er i og for sig ikke Publikums Skyld, men
heller ikke Forskerens. Forskeren sætter sig ikke hen og fordyber sig i
et bestemt Emne uden at have en klar Opfattelse af dette Emnes
Betydning i Sammenhængen og for Totalopfattelsen, tvertimod; men den
Sammenhæng Forskeren finder og stadig med Lethed holder sig for Øje
er kun sjælden synlig for de Mange, der uden selv i egen dyb og
omfattende Viden at eje den Baggrund, paa hvilken det Ny skulde virke,
faar det færdige Resultat udleveret i al dets knappe Afsluttethed og uden
Kommentar. For den læge Læser har da, som alt antydet, de mange
ny Resultater kun betydet en broget Vrimmel af sammenhængsløse
Enkeltheder, der ikke bød nogen aandelig Berigelse, ingen ny Synspunkter
skabte, en Samling Kuriositeter om ikke noget værre. Det der savnes,
og altfor længe har været savnet, er et Arbejde, der kunde retlede
Læsernes Opfattelse af vor Tids Forskningsresultater, sammenarbejde dem
i en Helhedsfremstilling og lade dem komme til deres Ret, et Arbejde
der kunde tale med den kyndige Historikers Myndighed, bæres af en
klog og erfaren Mands overlegne Syn paa væsentligt og uvæsentligt,
læses — ja nydes — af enhver der har Trang til Sammenhæng i sit
Bevidsthedsindhold. Vi har — eller faar — jo „Danmark Riges Historie"
med dens seks statelige Bind, skrevet af otte forskellige Videnskabsmænd,
et Arbejde som Danske kun kan være taknemmelige for; det kom sént,
ubegribelig sént — hvor mange af den Slags monumentale
Fædrelandshistorier har ikke de andre evropæiske Kulturfolk at opvise — men
maaske alligevel netop paa et passende og hensigtsmæssigt Tidspunkt.
Enhver der i Fremtiden giver sig af med folkelig Fremstilling af vor
Historie maa hente Kendsgerninger og Synspunkter fra dette rige Værk;
men med sine seks (eller forhaabentlig syv) Bind bliver det aldrig en
Folkebog, aldrig en Lærebog. At give en saadan er en helt anden
Opgave, og jeg tror at denne Opgave har fundet sin Mand i Johan Ottosen.
Det er ikke min Hensigt her at underkaste „Vor Historie" en
Detail-kritik, der først er paa sin Plads naar hele Værket foreligger, men kun
i store Træk at antyde Værkets Karakter og den Betydning det kan faa
for vort Folks hele historiske Opfattelse.
Det udkomne Bind omfatter kun Tiden før Kalmar-Unionen og
kommer saaledes ikke direkte ind paa Behandling af de nationale, økonomiske
og politiske Spørgsmaal hvis rette Forstaaelse umiddelbart har Betydning
for vort Slægtled. Men indirekte, ved at bygge et solidt Grundlag for
Forstaaelsen af den historiske Sammenhæng, af de Livsvilkaar, de nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
