Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Om Landstingets livsvarige Medlemmer
Fra den ene Side indskrænker man altsaa Opløsningsretten, fra
den anden Kongens Forpligtelse over for de paa Livstid udnævnte.
Og fra begge Sider har man, i Erkendelse af, at der over for
Grundlovens bestemte Ordlyd maatte mere til end blotte og bare
Om-forklaringer, søgt positive Argumenter i andre
Grundlovsbestemmelser.
For at indskrænke Opløsningsretten har man paaberaabt sig
den Sætning i § 391, der udtrykkelig nævner to Tilfælde, i hvilke
de livsvarige Mandater kan falde bort før Medlemmernes Død,
nemlig ved frivillig Opgivelse og naar den paagældende „mister sin
Valgbarhed", idet man anser disse to Tilfælde for en udtømmende
Opregning, — hvilket man saa atter støtter paa den Betragtning, at
det under en modsat Forudsætning vilde være meningsløst at nævne
noget saa selvfølgeligt som den frivillige Opgivelse af Mandatet.
Og er nu Opregningen udtømmende, saa er naturligvis Mandaternes
Ophør ved Opløsning udelukket. Denne Bevisførelse hviler
imidlertid paa, at den med „dog" indledede Sætning har til Hensigt at
fjerne de Ulemper og Tvivl, som kan opstaa paa Grund af
Livsvarigheden; men dette er ikke rigtigt. De to Tilfælde er sikkert
fremdragne af en ganske anden Grund; nemlig for at afskære
saadanne Tvivl, som maatte opstaa af de paagældende Landstingsmænds
Egenskab af „udnævnte". At en kgl. Udnævnelse eo ipso falder
bort, fordi den udnævnte ønsker at opgive sin Stilling, er nemlig
ingenlunde givet, lige saa lidt som at Tabet af Valgbarhed har
denne Virkning, og det saa meget mindre som Valgbarhed slet ikke
er nævnt som Betingelse for at Udnævnelsen kan ske. Men hermed
falder ikke blot Sætningens Karakter som udtømmende Opregning
af de Tilfælde, i hvilke de kongevalgte (man tillade for Nemheds
Skyld Brugen af denne ukorrekte Betegnelse) kan miste deres
Sæde i Tinget, førend de dø, men man vil ikke i den finde nogen
som helst Antydning af, hvorledes disse Medlemmers Stilling vil
blive efter en Opløsning.
1 § 39 lyder i sin Helhed saaledes: Kongens Udnævnelse af
Landstingsmedlemmer sker paa Livstid, blandt Mænd, der ere eller have været valgte
Medlemmer af Kongerigets tidligere eller bestaaende repræsentative Forsamlinger.
Det staar dog hvert Medlem frit for at opgive sit Sæde i Landstinget, ligesom
han udtræder af dette, naar han kommer i det Tilfælde at han mister sin
Valgbarhed. De øvrige Landstingsmænd vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen afgaar
hvert 4de Aar. Landstingsmændene erholde det samme daglige Vederlag som
Folketingets Medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
