Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Om Landstingets livsvarige Medlemmer
forstaar man ikke, hvorledes det f. Eks. er gaaet til, at det for en
stor Del var i den gamle Oppositions Rækker at Forsvaret lød
for Opløsningsteorien, der dog i sin Forudsætning —
Mandattilintetgørelse ved et Regeringsdekret — og de deraf flydende
Konsekvenser med Hensyn til Grundlovens Garantibestemmelser
er rent bureaukratisk og antiparlamentarisk.
Men Forklaringen er meget simpel, naar man ser paa Sagens
Historie. Den politiske Konfliktperiode, som begyndte i 70erne,
førte naturligt til en Fortolkningsvidenskab over for Grundloven, der
mindre tog Sigte paa dens virkelige Mening, end paa dens Værdi
som Arsenal. Fra Højres Side gjaldt det om at bryde
Oppositionens Magt i Folketinget, der særlig var knyttet til Bevillingsretten
og det enkelte Tings ubetingede Nej-Ret. Derfor blev
Skattebevillingsretten udfortolket af § 49, og § 25, der var bygget paa
Forudsætningen om et Tillidsforhold mellem Regering og Rigsdag,
forvandlet til et Vaaben for Regeringen imod Folketingets konstaterede
Mistillid. Under al denne Kraftudfoldelse maatte Oppositionen
først arbejde for selv at komme til Magten; men den maatte saa,
naar dette var lykkedes, være belavet paa at tage Kampen op imod
en systematisk Opposition fra Landstingets Side. Midlet laa lige for
Haanden i en Fortolkning af § 39, der gjorde ogsaa denne til en
Kampparagraf. Teorien om de kongevalgtes Opløselighed kom op.
Det var Svar paa Tiltale. Men med Konflikttidens og
Kamppolitikkens Ophør har alle disse Fortolkninger, hvor lysende de end
kan være af juridisk Skarpsindighed, tabt deres Aktualitet og til
Dels deres Forstaaelighed. En mindre kolerisk Betragtningsmaade
er paa Vej til at gøre sig gældende, og den Tid er vel næppe
langt borte, da særlig Landstinget atter vil sætte større Pris paa
sin egen gamle Nejteori end paa de Fortolkninger, der skulde gøre
det af med Bevillingsretten. Og hvad der gælder om saa meget
andet fra Slutningen af forrige Aarhundrede, gælder ogsaa om
Fortolkningen af § 39. Den bærer Konfliktperiodens utiltalende Stempel;
den bunder til syvende og sidst i den absolut antikonstitutionelle
Miskendelse af Opløsningsretten, som vil gøre den til et Middel for
en Regering til at bryde Oppositionen. Og den er ikke til Gavn
for nogen. Heller ikke for Folketinget, som derved kommer til at
staa over for et Konfliktmiddel, der hvad Dag det skal være kan
bruges imod dets egen Indflydelse — medens de kongevalgtes
Livsvarighed under ordinære Forhold aabner Vejen for det nuværende
Regeringsparti til med matematisk Sikkerhed — og en Smule Taal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
