Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Partikulier
Doktoren sprang af Cyclen lige ved Indgangslaagen til den
lille Forhave, hvor Niels Hansen og hans Kone nu ogsaa var
komne om. — Stor, sorthaaret Mand med Fuldskæg og gnistrende
Øjne. Næsten ingen Øjenbryn; de var — mente man i Byen —
bortsvedne paa Grund af Øjnenes Nærhed. — Med de hastige
Skridt fra Nedspringet af Cyclen, trak han denne hen til Støtte
mod Tjørnehækken, bøjede sig ned og fæstnede Holderen paa sit
ene Bukseben, idet han anstrengt og hidsigt stønnede: „Satan!"
„Naa, hvordan har De det saa? — Arbejder Dem fordærvet
som sædvanlig? — Er De gal, Mand, med den Brok!"
Niels Hansen stod og smaastødte med Spidsen af Spaden i
Havegangen: „Siden jeg fik den Bandagge, som Doktor Buckau
skrev efter til mig, saa har jeg det meget bedre med det."
„Jamen hvad Satan skal dette forfærdelige Slideri til? Det er
jo bare Pengepugeri!"
„Man skulde jo se at sikre sig lidt til sin Alderdom, Hr. Doktor,
om det saa er aldrig saa lidt."
„Deres Kone — hun gaar her og har været uregelmæssig
snart et Aar, — bare Overanstrengelse!"
„Nej, det er bedre, Hr. Doktor," sagde Gine. „Nu er det jo
ogsaa snart ved Tiden."
„Nu skal vi heller æt arbejde saa haardt herefterdags," sagde
Niels Hansen forsigtig.
„Jeg vil ikke høre det forbandede Vrøvl! Det har De sagt alle
de Aar, jeg har set til Dem."
„Ja, men nu —" sagde Niels Hansen, men standsede. Det
kunde jo tidsnok komme ud imellem Folk, at han nu vilde — og
altsaa kunde — leve af sine Penge.
„Farvel!" — Lægen drejede rundt paa Hælen, greb med den
grusomste Dyreplager-Mine sin Cycle ved Styret, svang sig op og
susede bort.
„De siger, han har 40,000 om Aaret," sagde Niels Hansen og
saa’ stille efter ham.
Niels Hansen var meget tavs ved Middagsbordet. Hans Kone
spurgte, om han ikke vilde med hende ind til Byen i Eftermiddag
og drikke en Kop Kaffe hos deres gode Venner Købmand Jensens.
Aa nej, det havde han ikke Lyst til.
Men hvad han da vilde bestille herhjemme? Han havde det
da vist ellers bedre nu?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
