Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partikulier
461
Barn løber med sin Mavepine hjem til Mo’er, saadan løb han
virkelig tilsidst med sit stakkels Hoved, hvor det værkede,
brusede og hvirvlede uafladelig.
Da han traadte ind ad Døren, blev han pludselig stiv af
Skræk; han havde det sidste Kvarter ikke tænkt paa, at han løb
med 6,700 Kroner paa sig. Han tog sig til Lommen, — aa jo,
Gud ske Lov, Gud ske Lov og Pris: de var der, de var dér, —
hér var de! — Aa, det fortjente han jo ikke, siden han saadan
kunde glemme dem.
Han kom ind i Dagligstuen: „Bitte Gine, bitte Gine! tag de
Penge — gem dem! — det er all’ vor’ Peng’ fra Banken!"
„Men kæreste Niels, hvordan er ’et fat?" — hun puttede
uvilkaarlig Pengene og sine Hænder ind under Forklædet. „Du ser jo
helt forstyrret ud."
„Gem dem i Skatollet. Jeg kan æt nu. Aa, jeg er saa syg.
Jeg skal ogsaa brækk’ mig–"
„Ih, men saa løb da udenfor, bitte Niels, jég skal følge med
Dig." -
„Det gjorde godt — at blive lidt mat i Kroppen. Alting
var jo i saadan en Spænding. Og saa kom han i Seng og flk
Hofimans- og Kamfer-Draaber. Saa kunde han mærke, han var
ogsaa saadan almindelig, rigtig syg. Det gjorde ogsaa godt.–
Han fortalte hende efterhaanden alle sine Oplevelser og Lidelser
i Dag. Og bad hende Gang paa Gang om ikke at sige det til
nogen. Og da han havde faaet to store Kopper Hyldete, gik
Bevidstheden pludselig ud, og han faldt i Søvn. —
Han sov som en Sten til Kl. 6 næste Morgen. Da vaagnede
han pludselig op af en forfærdelig Drøm, vild af Skræk. Han
syntes bestemt, at Pengene var blevne væk. Han för ud af
Sengen, hen til Skatollet, og nu talte han Pengene og talte om
og om igen, og glemte Tallet, lige saa snart han havde det nævnt.
Straks efter havde Verden opløst sig for ham i hvirvlende Tanker
og Syner: Neptunus, Diskontobanken, Haven, Jordbærrene — det
flimrede og vaklede og hvirvlede rundt og forsvandt og kom igen,
aldeles som om det ikke var virkelige Ting, men bare gale
Flyvegriller. — Hans Kone vaagnede henne i Sengen ved, at han med
et vældigt Dunk i Gulvet faldt om og laa, saa lang han var. —
Han kom hurtig til sig selv igen, og hun flk ham op i Sengen,
men han rystede og skælvede af Angst over det, han havde
oplevet. Det var som en frygtelig Hemmelighed, han var bleven ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
