Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Partikulier
„Nej, det er det saamænd æt. Men vi skal jo da gør’ Nytt’,
saalæng’ vi er her."
„Nøh! nøh!" — Doktoren stirrede forbitret paa Gartneren.
„Vi skal arrbejde bare for at arrrbejde, forstaar De det? — Basta!
— øh!" — Doktoren smed Cyclen over i Buksbomrabatten og
gjorde nogle store Svømmebevægelser med Armene: „Nej, det er
uendeligt — strømmer — flyder — væk — det hele —"
Niels Hansen kom atter til at tænke paa Ballien.
„Jamen saa i det evige Liv, dér er det nok bedst, at vi har
passet paa og bestilt noget, mens vi var i denne Verden."
Doktoren greb sin Cycle og kørte den ud ad Laagen, idet han
raabte: „Er De gal, Mand! Det evige Liv, det er jo netop det
uendelige, grænseløse, tomme —–-bøh!"
Han satte Foden paa Gycletrinet og brølede ude fra
Landevejen: „Det er som Læge, jeg taler til Dem: arrrbejd, ellers bliver
De Idiot! Og da De er en Idiot, saa bliv ved at arrrbejde —
videre, videre, videre, af Sted, fremad," — han foer allerede hen ad
— Vejen — „Rummet — Tiden — bundløst — grænseløst–-"
hørtes langt borte fra.
Saa forsvandt han i Taagen.
Niels Hansen derimod gik ind og spiste sin Mælk-og-Grød —
sammen med Gine.
Jakob Knüdsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
