Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1900 indskærper han sine Underførere: „Gør alt i jer Magt for at
hindre Borgerne i at nedlægge Vaabnene. Hvis de ikke vil være
hørige i dette, nødes jeg til at konfiskere alt rørligt og urørligt
Gods og til at brænde deres Huse.“ Først i 1901 kom der mange
Klager fra Boere, der havde overgivet sig, om at deres Familier
blev mishandlede og deres Kvæg og Gods konfiskeret efter
Boergeneralernes Bud. Ved Mødet i Middelburg 28. Febr. 1901
meddelte Kitchener Botha, at hvis slige Handlinger blev ved, nødtes
Englænderne til at samle alle Kvinder og Børn og saa meget
Ejendom som muligt for at værne dem mod hans Boere. Kitchener
foreslog, at Boerne skulde love at spare de neutrale Borgeres
Gaarde og Familier; til Gengæld vilde Englænderne spare de
kæmpende Borgeres Gaarde og Familier, naar de ikke aktivt hjalp
deres Slægtninge. Det vilde Botha aldeles ikke høre Tale om:
„Efter Loven er jeg berettiget til at tvinge hver Mand til at gaa
med og, hvis de ikke gør det, at konfiskere deres Ejendom og
lade deres Familie gaa paa Ødemarken.“ Kitchener spurgte,
hvorledes han da kunde beskytte Borgere, der overgav sig, og deres
Familie. Botha svarede: „Det eneste, De kan gøre, er at sende
dem ud af Landet, for fanger jeg dem, maa de lide“. Saa var der
ikke mere at sige om det, og d. 16. April 1901 meddelte Kitchener
Botha, at han saa’ sig nødsaget til at samle Kvinderne og Børnene;
og i den følgende Tid fejedes de sammen rundt om.
Kitchener siger, at de fleste Kvinder og Børn i Lejrene hører
til Borgere, som har overgivet sig. Største Parten af dem ses i
hvert Fald at være bragt ind efter April 1901 (de transvaalske
Lejre rummede saaledes sidst i Marts 1901 i alt 20671 Personer,
sidst i September 65314). Foruden disse Familier nævner han 3
Klasser i Lejrene: Familier, der stadig har givet sig af med at
skaffe Fjenden Underretning, andre, hvis Gaarde vedblivende er
bleven brugte til Snigskydning mod de engelske Tropper, og nogle,
i hvis Gaarde Fjenden har haft Oplag af Levnedsmidler. Mange
af disse Folk er sagtens bragt ind i Vinteren 1900—1, da
talrige Huse blev ødelagte.
Principielt har Englænderne i de af Kitchener anførte Tilfælde
kun gjort, hvad de havde god Føje til, og Ansvaret for
Ødelæggelsen og de Lidelser, den har voldt, falder paa Boernes Politik
og Krigsførelse. Om Englænderne i Praksis har ladet sig nøje med
at samle neutrale Familier og brænde kriminelle Huse, eller om
de kan have taget sig det let med Boernes Skyld og blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>