Tilskueren / Aarg. 19 (1902) / 475 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Natal gaves der ugenlig:

	Brød	Kartofler	Salt	Kaffe	Sukker	Kød
Til voksne:	7 Pd.	3 1/2 Pd.	3 1/2 Uns.	7 Uns.	14 Uns	4 Pd
Til Børn:	3 1/2 -	3 1/2 -	3 1/2 —	7 -	14 -	3 -
	og 3 1/2 Pd. Mel og 4 Daaser Mælk.

Senere fik hvert Individ i Transvaal desuden 1 Pd. Ris og i
Oranje 1/2 Pd. Ris (efter Indstilling af Damekomissionen).

Mælkeforsyningen har det knebet med. Boerne holder kun
faa Malkekøer; det er sjældent, at en Mand, som ejer 1000 Stk.
Kvæg, har én Malkeko; Boerne vil ikke have Ulejlighed med at
drive Mejeri; de foretrækker at bruge Daase-Smør — og Mælk. Der
var Trang til megen Mælk i Lejrene til Børnene, især da
Boerkvinderne, der ammer deres Børn til de er 2 Aar, paa Grund af
Strabadserne ofte ikke kunde give Mælk. Børnene kunde da saa
godt som kun faa kondenseret Mælk i Lejrene. I Transvaal var
der ikke fastsat nogen Mælkeration, men der uddeltes rigelig til
svagelige Børn, og senere hen i 1901 flk hvert Barn under 3 eller
5 Aar Mælk. Der indrettedes ogsaa Suppekøkkener.

Kosten var ensformig og der tvistes om, hvor vidt den var
tilstrækkelig. En Læge mener, at Boerne var vant til at spise
meget Kød og burde have mere. En Autoritet, Chamberlain
raadspurgte, holdt paa 4 Pd. ugenlig. Andre siger, at mindst 50 pCt.
af Folkene havde aldrig levet saa godt som i Lejrene. Mange af
den lavere Klasse, bijwoners, fik sjældent Kød hjemme; somme
havde aldrig set Hvedebrød, før de kom til Lejrene. I Oranjelejrene
blev Kosten noget rigeligere for Familier med Børn, da disse fik
Rationer som voksne. Desuden fordeltes Hoveder, Haler og
Indmad af Slagtekvæget uden for Rationerne.

Det ses ikke, at Boerne selv har klaget videre over, at de
fik for lidt Mad. Mange Steder takker de for, at de er bleven saa
godt behandlede. „Der er aldrig bleven sørget saa godt for os,
som siden vi kom i Englændernes Hænder,“ hedder det etsteds.
I flere Lejre hører man, at Boerkvinderne havde sparet Mel op af
deres Rationer; i Belfast sagde de, at det var for at have noget at
leve af, naar de kom hjem til deres Gaarde; i Klerksdorp prøvede
de at sælge det opsparede til en Mand i Byen. Der var Butikker
i Lejrene, hvor de kunde faa Levnedsmidler til Købs; de købte
for mange Penge — i Pietersburg var Omsætningen i Butikken
£ 2063 i 6 Uger — men det var mest Lækkerier, de vilde have,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>